ArtiklerNyheder

Omega afslører nyt Seamaster Regatta til America´s Cup nummer 37

Tiden er kommet til den 37. udgave af et verdens mest intense sejlkonkurrencer America’s Cup. I den anledning har Omega forlænget sit sponsorat og lancerer nu et nyt Omega Seamaster Regatta.

2000, 2003, 2021 og nu 2024. Dette er årene, hvor Omega har været officiel tidstager ved det berømte sejlads America’s Cup. Omega har netop offentliggjort, at det Swatch Group ejede urmærke er officiel tidstager ved America’s Cup nummer 37, der løber af stablen mellem 12. og 20. oktober i Barcelona.

Sådan ser det spritnye Omega Seamaster Regatta 216.92.46.79.10.001 ud. Billede: Omega.

Omega har en flot tradition med at sponsorere og tidtage ved store begivenheder som blandt andet OL. Og nu for fjerde gang ved America’s Cup. Det nye Omega Seamaster Regatta reference 216.92.46.79.10.001 er en interessant fusion mellem Omega Seamaster Diver 300M og Omega Speedmaster X-33. X-33 er Omegas digitale Speedmaster, hvor man aflæser tiden ved et digitalt display. Men selvom det nye Regatta ligner X-33 umiskendeligt meget, så er det i allerhøjeste grad et Seamaster. Den blå gummirem, det blå keramiske lynnetteindlæg med dykkertidtagningsfunktion, bølger på en del af urskiven og kassedesignet er tydeligt inspireret af Seamaster.

Sådan ser indpakningen ud. Det er holdt i America’s Cups blå, hvide og røde farver. Billede: Omega.

Der er tale om en ordentligt basse af et Regatta-ur, som funktionelt er bygget til at tage tid på regatta sejldisciplinen. Blandt andet har uret intet mindre end fire trykknapper på hvert hjørne. Uret måler 46,75mm i diameter, 14,89mm i tykkelse og ganske overraskende blot 48,5mm i længden. Urkassen er bygget i femte grads titanium, så selvom uret er stort, så bæres det let på håndleddet.

Her ses bagkassen. Læg mærke til Omegas nye Quick-Change system til udskiftning af urremmen. Billede: Omega.
Billede: Omega.

En fin detalje er, at Omega nu har udviklet en funktion på gummeremmen, så man nemt kan udskifte remmen til f.eks. en lænke. Mange andre urmærker har forlængst udviklet denne brugervenlige funktion, og nu er Omega så endelig også kommet med på vognet.

Har man ikke brug for at tage tid til et regatta, så har uret, der er udstyret med Omegas kvarts kaliber 5701 værk, også flere brugbare funktioner som blandt andet anden tidszone, kronograf, perpetual calendar, månefase og intet mindre end tre alarmer. Uret holder vandtæthed på magre 50 meter.

Billede: Omega.

Er man interesseret i uret er det prissat til 63.300 kr. i danske butikker.

Se også

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!