Nyheder

Har Rolex selv betalt 17 millioner kroner for et vintage Milgauss?

Rolex Milgauss 6541. Billede: Phillips.com (https://www.phillips.com/detail/rolex/CH080123/25)

Det er ikke længere overraskende, at Rolex-ure kan opnå vanvittige hammerslag på auktioner. For eksempel opnåede skuespiller Paul Newmans Rolex Daytona 6239 et hammerslag på cirka 124 millioner kroner. Og overalt går vintage Rolex med proveniens for høje millionbeløb.

Senest er et smukt vintage Rolex Milgauss 6541 fra 1958 opnået en millionpris på 17 millioner kroner ved Phillips auctions, hvor det 38 mm store videnskabsmands-ur blev købt af en ukendt køber. Men køberen er slet ikke så ukendt, som det fremgår. Bloomberg rapporterer ifølge Business Insider, at køberen af det 65 år gamle Milgauss blev købt af ingen ringere end Rolex selv. Det flotte Milgauss kom som et fuldt sæt med boks, certifikat, garanti og hang tag. Uret var før auktionen vurderet til cirka syv millioner kroner, men gik altså mere end 100 procent over vurderingen ved auktionen.

“Vinderen af auktionen købte uret på vegne af Rolex selv, skriver Bloomberg. Det er ikke unormalt, at urproducenter selv køber vintageure af historiske grunde,” skriver Business Insider.

Reference 6541 var netop det første Milgauss som Rolex lancerede i 1956. Uret blev lanceret som et antimagnetisk ur til videnskabsmænd, ingeniører og medarbejdere på elkraftværker. Urets navn er en sammentrækning af mille og Gauss – altså 1.000 Gauss – Gauss er måleenheden for magnetisme.

I stilhed stoppede Rolex i forbindelse med Watches & Wonders i marts 2023 produktionen af Milgauss. Uret forsvandt simpelthen fra hjemmesiden.

Se video om Milgauss’ stille død her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!