Tæt på uret

Quantum Allstar er et budgetvenligt moderne hverdagsur med solidt urværk og vandtæthed

Det tyrkiske urmærke Quantum producerer 150.000 ure årligt, men de er ikke særlig kendte på vores breddegrader. Man specialiserer sig i budgetvenlige mekaniske ure, der fungerer godt som alternativer til de dyre schweiziske urmærker.

Denne artikel er en sponsoreret artikel betalt af Quantum. Se mere om sponsoreret indhold i bunden af denne artikel.

I april måned i 2026 så vi nærmere på Quantums moderne dykkerur Barracuda. Inden for budgetvenlige ure får man et solidt og moderne dykkerur til under 2.000 kr. Endda med et automatisk japansk urværk, safirglas og keramisk lynetteindlæg.

Nu præsenterer Quantum med Allstar OMQ1251B endnu et budgetvenligt ur, der byder på alle de moderne specifikationer som man forventer anno 2026. Uret er et godt ur til pænt under 2.000 kr., hvis man leder efter et solidt automatisk hverdagsur.

Billede: Time & Crown.

Jeg har fået set nærmere på den sorte variant, men hvis man er til mere farve, så kommer Quantum Allstar blandt andet også i blå, grøn, lilla og den mest elegante variant med champagne urskive.

På mange måder er Rolex Datejust 41 forlægget til dette budgetvenlige ur, da Quantum Allstar på sit prisniveau byder på alle de samme fordele som sit meget dyrere forbillede.

Jeg ser dog også noget Omega Seamaster Aqua Terra i uret. Fællesnævneren er, at uret skal være solidt, brugbart i alle situationer og byde på specifikationer, så det er et godt allrounder-ur.

Billede: Time & Crown.

Uret koster 250 amerikanske dollars, og det er til salg over 5.000 stedet globalt – lige fra fysiske butikker til onlineshops. Prisen i danske kroner svarer til cirka 1.600 kr. Dermed må det siges, at Quantum Allstar er i den absolutte budgetklasse.

Personligt bryder jeg mig ikke om Temu og Alixpress ure. Jeg vil gerne have med urmærker at gøre, hvor der er ægte mennesker med et brand bag. Det er Quantum, og der er noget så eksotisk som et urmærke baseret i Istanbul i Tyrkiet.

Billede: Quantum.

De første to ting, der slår mig, da jeg sidder med uret er, at det føles meget solidt i kvaliteten. Det er konstrueret i 316L stål med en urkasse, der til prisen er virkelig godt lavet med fine kanter og både med polerede og børstede overflader. Det andet er urskiven, der har en interessant tekstur ala asfalt. Det giver uret noget karakter i forhold til en helt plan urskive.

Lynetten er blankpoleret, som man kender det fra forbillederne. Det er med til at give uret et lidt dressy og elegant udseende.

Uret kommer på en fem-link stållænke i stil med Jubileelænker. Dette bidrager til at gøre uret lidt mere dressy. Lænken er solid og godt produceret. Spændet er desværre kun med to mikrojusteringsmuligheder.

Urets visere og påsatte timemarkører er fyldte med Super-Luminova, så man får masser af aflæsningsmulighed i mørke. Klokken tre finder man den indrammede dato.

Billede: Time & Crown.

Uret måler 41 mm x 12 mm x 48,5 mm. Det er meget tæt på samme dimensioner som et Rolex Datejust 41 – for at give et ur som reference størrelsesmæssigt.

Uret har safirglas på begge sider, og det holder bundsolide 100 meter vandtæthed.

I uret sidder et Citizen Miyota 8215 automatisk uværk med cirka 42 timers gangreserve. Det er et solidt urværk i denne prisklasse.

Billede: Time & Crown.

Jeg måler endda fin præcision på cirka seks sekunder plus i døgnet. Det er meget fine tal i denne prisklasse.

Billede: Time & Crown.

Allastar er et budgetur, og Quantum prøver ikke at foregive at være andet et end urmærke, der har som fokus at levere solid kvalitet i denne prisklasse. Man får med Quantum Allstar et solidt allrounderur, der både kan bruges til fest og til en tur i vandet.

Hvis du er på udkig efter et anderledes urmærke og et solidt mekanisk ur til pænt under 2.000 kr., så er Quantum Allstar et interessant valg.

Det er ikke et ur, der byder på luksus eller stor originalitet, men værdi for pengene det får man.

Informationer om uret:

  • Quantum Allstar OMQ1251B
  • 41 mm x 12 mm x 48,5 mm
  • Konstrueret i 316L stål, 100 meter vandtæthed og Super-Luminova lume
  • Fem-link jubileelænke i stål
  • Safirglas på begge sider
  • Citizen Miyota 8215 automatisk urværk med 21.600 beats i timen og 42 timers gangreserve
  • Pris: 250 UDS / cirka 1.610 kr.

Besøg Quantum her.

Besøg Quantums Instagramprofil her.

Hvad er sponsoreret indhold? Sponsoreret indhold på Time & Crown er skrevet redaktionelt af Time & Crown på vegne af en betalende kunde, der ønsker omtale af sit produkt. Sponsoreret indhold er ikke anmeldelser eller kritisk vinklet indhold. Det er i højere grad produkt- og serviceomtale.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!