Tæt på uret

Gummiremme af høj kvalitet til Rolex, Omega, Panerai og mange flere: Helvetus Watch Straps

[Sponsoreret artikel] Schweiziske Helvetus leverer lækre gummiremme af høj kvalitet til 16 forskellige urmærker. Time & Crown tester gummiremme til Rolex og Panerai.

Det er en sandhed, der rammer deres ærede skribent igen og igen: At sætte en lækker rem på mit ur kan give uret et helt nyt liv. På mange måder får man flere ure i et, hvis man har et godt udvalg forskellige remme til forskellige begivenheder.

Denne sandhed er endnu engang gået op for undertegnede, da jeg testede gummiremme fra schweiziske Helvetus Watch Straps på mit Panerai Luminor Marina og min Rolex Explorer 214270.

I denne artikel tager vi et kig på de tre remme, som Helvetus sendte til anmeldelse.

Tre gummiremme fra Helvetus. Billede: Time & Crown.

Dette er en sponsoreret artikel. Det vil sige, at Time & Crown har modtaget betaling i form af produkter og/eller penge for at bringe denne artikel. Sponsorerede artikler lever op til de samme krav som alle andre ikke-betalte artikler på Time & Crown.

Helvetus har sendt en lyseblå gummirem på 22 mm bredde til mit Panerai Luminor Marina PAM 00070 (40 mm Panerai, red.), en mørkeblå gummirem til mit 39 mm Rolex Explorer 214270 og en sort gummirem med røde striber med et Rolex-inspireret spænde ligeledes til mit 214270.

Helvetus er et schweizisk mærke, der leverer generiske gummi- og læderremme til 16 forskellige urmærker i hele 86 forskellige farver og typer. Man finder blandt andet gummiremme til Rolex, Panerai, Zenith, Tudor, Omega, Blancpain, IWC, Longines og Patek Philippe.

Så der er noget til enhver smag. Priserne ligger på mellem 500 og 1.000 kr. for en rem.

Blå gummirem til Rolex Explorer. Billede: Time & Crown.

De tre gummiremme kommer i en plastikholder, hvor Helvetus også inkluderer springfjedre. Det er lækkert, så man ikke behøver at have ekstra springfjedre liggende, hvis ikke man vil bruge de originale.

For remmene til Rolex gælder det, at endestykket på gummiremmen er perfekt tilpasset urkassens bue, så remmen sidder helt tæt på urkassen. Det er lækkert, at Helvetus, der får remmene produceret i Asien, går den ekstra mil for at remmene passer som fod i hose.

Billede: Time & Crown.

Helvetus oplyser, at de tilbyder gratis forsendelse, fuld returret og så betaler de også toldomkostningerne ved at bringe remmene fra Schweiz ind i Danmark. Det ville ellers koste 30 procent ekstra i toldafgift.

Den første rem jeg prøver er den blå til mit Rolex Explorer. Jeg sværger ellers til den originale stållænke, men nogle gange skal man udfordre sine forestillinger. Det er jeg glad for, at jeg har gjort. For remmen sidder perfekt på uret og er bundsolid i kvaliteten og i bærekomforten.

Denne er tynd nok til, at den er med til at gøre uret endnu mere tætsiddende på armen, samt at gøre uret mere sporty. Remmen har et simpelt kvalitetsspænde, men man kan også købe den med mere sofistikerede spænder.

Billede: Time & Crown.
Billede: Time & Crown.

Den næste rem i testen er den sort-røde, der er lidt tykkere og som har et Rolex-lignende spænde monteret. Også denne rem passer perfekt i endeleddet, og med sine røde striber giver det et lidt mere raceragtigt udseende på opdagelsesuret.

Billede: Time & Crown.
Billede: Time & Crown.
Billede: Time & Crown.
Billede: Time & Crown.

Det er igen lækkert, at remmen er designet specifikt til 214270 modellen. Det er en klar fordel ved Helvetus i mine øjne, at man finder remme, der 100 procent er designet til én specifik model. Det er der ikke meget generisk over, og det giver en ekstra glæde med at bære remmen på sit ur.

Billede: Time & Crown.

Rosinen en pølseenden er den lyseblå rem designet til 40 mm Panerai med 22 mm hornbredde. Jeg har haft ganske store vanskeligheder ved at finde kvalitetsremme til mit Panerai, fordi det for et Panerai er en en usædvanlig 40 mm størrelse. Men også her kommer Helvetus til undsætning.

24 mm remme til 44 mm Panerai er ingen opgave at finde, så det er dejligt med kvalitetsremme til mit lille Luminor Marina.

Billede: Time & Crown.

En fin detalje er, at denne rem er designet til det gamle springfjedersystem hos Panerai. I dag bruger Panerai normale springfjedre, men mit ur er fra 2001, og dengang brugte man et skruesystem. Intet problem! Remmen fra Helvetus kan både anvendes med det gamle og det nye system.

Jeg er vild med farven, og så kan jeg godt lide, at remmen er ret tynd. Det gør den meget behagelig og diskret at bære i modsætning til de mange tykke remme på markedet.

Helvetus på Pammy. Billede: Time & Crown.

For både Rolex- og Panerairemmene gør det sig gældende, at der er masser af huller, så man kan både bære remmene med større og mindre størrelser håndled.

Video: Test af Helvetus på Rolex og Panerai

Konklusion

Billede: Time & Crown.

Jeg synes, at det er værd at spendere ekstra penge på remme af høj kvalitet, når man også har med ure af høj kvalitet at gøre. Der er et kæmpe marked for meget billige remme, men jeg må sige, at der også er kvalitetsforskel.

Personligt bruger jeg hellere ekstra penge på at få den rette kvalitet, der holder i mange år, fremfor at købe bunkevis af billige urremme.

Helvetus’ urremme er af yderst fin kvalitet, og der er tænkt på detaljerne. Især at remmene passer perfekt til de specifikke urmodeller er værd at betale for.

Så en klar anbefaling herfra til Helvetus urremme.

BESØG HELVETUS.

Dette er en sponsoreret artikel. Det vil sige, at Time & Crown har modtaget betaling i form af produkter og/eller penge for at bringe denne artikel. Sponsorerede artikler lever op til de samme krav som alle andre ikke-betalte artikler på Time & Crown.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!