Nyheder

Omega opretter nyt laboratorie for måling af ures præcision

Omega udfordrer nu den klassiske præcisions- og kvalitetsmåling af mekaniske ure COSC ved at oprette et nyt måleinstitut, hvor man vil udvide målingerne markant.

Master Chronometer, COSC eller Superlative Chronometer. Når de schweiziske urmærker brander sig på at levere ultrapræcise mekaniske ure har kært barn mange navne. COSC-metoden tester urene en gang i døgnet i 15 døgn, Rolex forbedrer COSC til maksimal afvigelse på to sekunder og kalder det Superlative Chronometer og Jaeger-Lecoultre tester sine ure i 1.000 timer.

Præcision er en æressag i den schweiziske urindustri, og det er også benhård markedsføring. I de senere år har Omega med sine Master Chronometer urværker, der gennemtestes af det schweiziske meteorologiske institut METAS, vundet indpas hos præcisionshungrende ur-entusiaster. Og nu går Omega skridtet videre med oprettelsen af Laboratoire de Précision.

Omega Seamaster Diver 300M med Master Co-Axial urværket caliber 8800. Billede: Time & Crown.

Standardcertificeringen af ures præcision er COSC – Contrôle Officiel Suisse des Chronomètres – der er det officielle schweiziske institut, der tester urværkers præcision. COSC-testen består af temperaturmåling og måling af urværkets præcision i fem positioner. Alt dette foregår over 15 dage men blot en gang per døgn. Omega vil intensivere målingerne:

“Det betyder, at vi vil gå meget længere end dagens standarder for test. For eksempel vil vi teste kontinuerligt i alle 15 dage […]. Laboratoire de Précision vil tidoble alle tests i hele perioden. Alle testdata vil blive registreret, så urværkets producent får en større viden om værkets præcision,” skriver Omega i en pressemeddelelse.

Standarden for måling af urværkers præcision i Schweiz hedder COSC.

Omegas nye testcenter, der er godkendt af de schweiziske myndigheder, vil få til huse i både Bern og i Bienne, hvor der til sammen vil være 1000 kvadratmeters testområde.

Se også

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!