Artikler

Her er verdens mest værdifulde urmærker: Nummer et er umulig at slå af tronen

Morgan Stanley rangerer hvert år verdens mest værdifulde urmærker. I 2024 fastholder den normale nummer et sin placering, men længere nede på ranglisten sker der forskydninger. Se top 20 listen her.

Cartier og Omega slås indædt om at snuppe andenpladsen. For førstepladsen er ikke overraskende besat af Rolex, der siden 2017 har haft førertrøjen i den schweiziske urindustri, hvor mange mærker kæmper om markedsandelene. Det viser ranglisten fra Morgan Stanley, der er bearbejdet af LuxeConsult ifølge en artikel af Professionalwatches.com.

Morgan Stanleys top 20 over de mest værdifulde schweiziske urmærker. Bearbejdet af LuxeConsult.

Listen går tilbage til 2017, og i alle syv år har Rolex bestredet førstepladsen. Det er ikke overraskende, at verdens mest genkendelige luksusbrand med kæmpesællerter som Rolex Submariner, Rolex DateJust og Rolex Daytona er det mest værdifulde brand. Andenpladsen bag Rolex er bestemt ikke en dårlig placering at have. Det plads strides Omega og Cartier hårdt om. For 2024 og for fjerde år i streg holder Cartier den prestigefulde placering og skubber Omega ned på tredjepladsen. I årene 2017, 2018 og 2019 var andenpladsen Omegas.

Cartiers populære modeller som dette moderne Santos storsælger så meget, at Cartier er verdens næstmest værdifulde urmærke. Billede: Cartier.

Cartier har haft enorm succes med relanceringen af deres klassiske firkantede design i moderne form som for eksempel Santos-modellerne. Urene har haft vokseværk og har også fået flere farver i kollektionen.

Omega er over de sidste ti år vokset markant, og det klassiske urmærke har med Omega Speedmaster og Omega Seamaster godt fat i publikum. Især Omega Seamaster er en benhård konkurrent til Rolex Submariner – prisen er lavere og teknologien er helt i top. Senest har Omega opnået succes med relanceringen af Seamaster Summer Blue kollektionen. LÆS MERE HER.

Omega Seamaster 300 “summer blue”. Billede: Omega.

Udenfor top tre strides top luksusmærker som Patek Philippe, Audemarts Piguet og Richard Mille. Sidstnævnte har vundet indpas i de senere år. Men det er interessant, at Swatch Group mærker som de klassiske mærker Longines og Tissot også er med på det flottere placeringer. Over årene er Longines faldet lidt tilbage, mens Tissot i 2024 holder en solid 10. plads.

Tissot er i budgetklassen indenfor schweiziske luksusure. Det er der mange, der er glade for. Så Tissot sælger ure nok til at holde en fin 10. plads. Her 2024 Seaster 1000 Powermatic 80 i 40 mm. Billede: Tissot.

Mest skuffende må TAG Heuer være, da urmærket i 2024 er på en 15. plads mod en 9. plads i 2020. TAG Heuer har dog i 2023 og 2024 moderniseret og udvidet sin kollektion, så måske urmærket kan sælge flere ure og bevæge sig tilbage i top 10.

Mest kan Swatch som mærke dog glæde sig. Siden 2019 har Swatch været ude af top 20 over de mest værdifulde schweiziske urmærker, men i 2024 brager Swatch ind på en 13. plads. Denne udvikling må skyldes samarbejdet med Omega og Blancpain om prisvenlige budgetversioner af de dyrere mærkers designs.

Swatch x Blancpain. Billede: Swatch.

Læs artiklen fra Professionalwatches.com HER.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!