Friske tal fra den schweiziske urindustri viser, at eksporten af nye ure tog et fald i december 2024. Især ure i guld-stål samt de prisbillige ure er der mindre interesse for i udlandet.
Et ur med både guld og stål. De såkaldte two-tone ure har længe været populære, men ifølge de nyeste eksportal fra Federation of the Swiss Watch Industry er netop kombinationen af flere typer metaller den mindst populære type ur.
Det samme kan siges om ure i prisklassen 200 til 500 schweiziske franc – svarende til mellem 1.600 og 5.000 kroner. Samlet set oplevede den schweiziske urindustri et markant fald i salget af nye ure.
I alt fald eksporten af nye ure på verdensplan med 2,8 procent i december 2024 sammenlignet med december 2023. Dette fald dækker dog over store forskelle på markederne. Eksporten til USA og De Arabiske Emirater var nærmest status quo, men de traditionelt store asiatiske markedet led an af Kina, Hong Kong og Japan tog store fald. Eksporten til Kina blev næsten reduceret med en femtedel – 19 procent.
Kun eksporten til Storbritannien tog en signifikant positiv stigning med næsten seks procent.
Ligesom markederne udviklede sig forskelligt i den sidste måned af 2024, så dækker tallene over store forskelle på, hvilke materialer der er mest efterspurgt på verdensmarkedet. Stort set alle typer af ure falder, men stålure steg en smule.
Ure, der er konstrueret i stål og guld – two-tone – faldt hele 10,3 procent, mens “other metals” fald med hele 20,9 procent. Det er interessant, at ure, der ikke er produceret i metal faldt i december, men set over hele året er i vækst. Det kan være ure i keramisk, hybrid keramik og plastik.
Generelt er tørste efter nye schweiziske ure støt faldende. Senest har Time & Crown rapporteret om et voldsomt fald for Swatch Groups top- og bundlinje. For Swatch Group gør sig gældende, at de prisvenlige ure klarer sig godt. Dette billede er dog ikke et generelt billede for den schweiziske urindustri, hvor især de billigere ure sælger markant mindre.
“Det blev registreret fald i alle prissegmenter. Men ure med en eksportpris på mellem 200 og 500 franc tog det største fald med -13,2 procent. Ure prissat under 200 franc tabte 5,9 procent og ure prissat over 3.000 franc tabte også signifikant med -5,3 procent. Ure prissat mellem 500 og 3.000 franc klarede sig bedre med et fald på blot 1,8 procent,” det skriver Federation of the Swiss Watch Industry i en pressemeddelelse.
Time & Crown skrev fornylig om, at også priserne på brugte ure er i fald. I 2024 faldt blandt andet brugtpriserne på Rolex med 4,8 procent og for Omega ure var faldet på 4,4 procent.