Artikler

Manden bag de legendariske Casio G-Shock: En ur-tragedie inspirerede mig til at designe verdens mest hårdføre ure

I et interview afslører Kikuo Ibe, hvad der inspirerede ham til at designe de legendariske Casio G-Shock. En helt specifik målgruppe skulle have hårdføre ure efter en personlig ur-tragedie.

I dag kan selv mekaniske ure modstå en del chok, rystelser, ridser og hård behandling. Men sådan har det ikke altid været. Anno 2025 er ure primært et luksussmykke og sekundært et værktøj, men man skal ikke langt tilbage i historien før, at ure var skrøbelige værktøjer.

En personligt ur-tragedie blev startskuddet til de i dag legendariske Casio G-Shock ure. De hårdføre ure kommer i dag i mange varianter og er blevet horologiske designikoner. Den verdensberømte urdesigner og hjernen bag de japanske ure, Kikuo Ibe, afslører i et nyt interview, hvordan han kom på ideen bag Casio G-Shock.

Kikuo Ibe på Casios hjemmeside. Billede: Casio.

Et meget personligt ur, der blev udsat for en ulykke, blev ifølge Ibe startskuddet til Casio G-Shock, der i dag sælges i millionvis og bruges af alt fra sportsfolk til folk i hårdføre industrier.

“Det var en gave fra min far, som jeg fik, da jeg skulle starte i high school. Det var et stort øjeblik, og uret havde stor personlig betydning for mig. Jeg elskede det ur meget højt. Men da jeg ved en fejl tabte uret, gik det i stykker, og jeg var ulykkelig,” siger Kikuo Ibe i et interview til det amerikanske urmagasin WatchTime.

Casio G-Shock G-Steel GBM-2100A-1A3ER. Billede: Casio.

Han fortsætter: “Jeg mente, at et ur, der betyder så meget for en, det må ikke kunne gå i stykker. Det blev min inspiration. Jeg ville skabe et ur, der ikke kunne gå i stykker. Det var her, at ideen opstod.”

Casio G-Shock Rangeman GPR-H1000-9. Billede: Casio.

Mange synes, at G-Shock langtfra er en nydelse for øjet. Det er der en helt logisk årsag til, da robusthed fra starten af blev sat over design, fortæller Ibe.

“Robusthed er det vigtigste ved et G-Shock. Fordi det var et digitalur, tænkte jeg ikke meget over æstetikken i starten. Displayet betød mest for mig, da evnen til nemt at aflæse uret var det vigtigste. Sagt på en anden måde overgik funktionalitet æstetikken i designfasen,” fortæller Kikoue Ibe til WatchTime.

“Jeg designede G-Shock til denne målgruppe”

G-Shock GA-100 Military Series Watches GA100L-7A. Billede: Casio.

Kikoue Ibe blev ansat hos den japanske urproducent i 1976. På det tidspunkt var urindustrien under hastig forandring i en bevægelse fra europæiske mekaniske ure til japanske batteridrevne kvartsure.

Kvartsure var mere præcise end mekaniske ure og så var de tilmed markant billigere at producere.

Forbrugerne kunne dermed få mere præcise ure til lavere priser end de mere upålidelige mekaniske ure, der tilmed skulle serviceres og som var skrøbelige.

Casio G-Shock DW-5600BCE-1ER. Billede: Casio.

Den japanske urdesigner fortæller, at det var en lang og svær proces at designe de første Casio G-Shock.

Ibe brugte to på at skabe G-Shock. Det krævede over 200 fejlslagne prototyper at nå frem til det første funktionelle G-Shock med modellen DW-5000C, der blev kommercielt lanceret i 1983.

Man lavede et “triple 10-kriterie”, hvor uret skulle kunne tåle at blive tabt fra 10 meters højde, det skulle være vandtæt til 10 atmosfære (100 meter, red.) og så skulle batteriet holde i 10 år, før det skulle udskiftes.

Casio G-Shock GA-2100SKE-7AER. Billede: Casio.

Ibes idé opstod på baggrund af, at han måtte lide den hjerteskærende oplevelse af ødelægge sit elskede ungdoms-ur. Men det var slet ikke akademikere, der var målgruppen for Casio G-Shock. Urene anvendes i dag af alt fra sportsfolk til folk i byggebranchen.

“Da jeg udviklede G-Shock var det med fokus på folk i byggebranchen. Jeg havde hørt, at de ikke kunne bære ure, fordi de så ofte gik i stykker. G-Shock blev designet for at løse dette problem. Men på grund af medierne, og tak for det, blev urene populære hos mange andre som for eksempel atleter og astronauter,” siger Ibe til WatchTime.

Casios logo.

Kikuo Ibe fortæller, at hans personlige favorit er Casio G-Shock Origin 5000/5600.

Casio G-Shock Origin 5000/5600. Billede: Casio.

Hans største drøm er at skabe et G-Shock, der kan modstå temperaturene og miljøet i rummet.

Casio blev grundlagt i 1946. Allerede i 1949 præsenterede virksomheden sine første elektroniske lommeregnere. Casio producere i dag digitale ure, digitalkameraer, lommeregnere, printere og computer. Virksomheden omsætter for cirka 3.100.000 milliarder kroner årligt og har cirka 9.600 ansatte.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!