ArtiklerNyheder

First Omega in Space: Måneuret får endnu en tur i månegruset med nyt 40mm Speedmaster

Det måske mest legendariske ur af alle ure lanceres nu en en vintageinspireret 40mm version med blå urskive og manuelt urværk i form af et nyt First Omega in Space.

Den 21. juli 1969 er en af de mest skelsættende dage i verdenshistorien. Og også et af de mest skelsættende dage for Omega. Den dag betrådte astronauterne Neil Armstrong og Buzz Aldrin som de første mennesker i verdenshistorien månens overflade. Armstrong var først ude af landingsfartøjet, men han havde efterladt sit Omega Speedmaster 105.012 ombord på fartøjet som erstatning for noget udstyr, der var gået i stykker. Derimod var astronaut nummer to, Buzz Aldrin, manden, der sikrede, at Omega til evig til har marketingsmateriale. Aldrin bar nemlig sit Omega Speedmaster, så uret derved blev det første ur på månen.

Men Omegas historie med rummet startede i 1962 på Mercury-Atlas 8 missionen, hvor astronauten Walter “Wally” Schirra seks gange fløj sit rumfartøj Sigma 7 rundt om jordkloden i rummet. Dette fejrede Omega på 50-året i 2012 med det første First Omega in Space Speedmaster remake-ur. Og nu kommer endnu et First Omega in Space Speedmaster.

Her ses præsentationen af det nye Omega Speedmaster. Billede: Omega.

Sidenhen har Omega Speedmaster haft legendestatus, og det har man ikke lade gå stille for sig hos Omega. Der er over 120 forskellige referencer. Og nu kommer Omega Speedmaster i endnu en ny reference i form af First Omega in Space (FOiS). Denne nye reference – 310.30.40.50.06.001 – kommer 12 år efter Omegas første FOiS i 2012. Ideen med denne kollektion er, at Speedmaster føres tilbage til sit udgangspunkt i design, størrelse og urværk.

Reference 310.30.40.50.06.001 på stållænke. Billede: Omega.
Reference 310.32.40.50.06.001 på sort læderrem. Billede: Omega.
Reference 310.32.40.50.06.002 på brun læderrem. Billede: Omega.

Uret kommer i tre referencer alt efter, om man vælger stållænke, brun læderrem eller sort læderrem. For at understrege arven til de oprindelige Speedmaster er diameteren på 39,7mm og ikke 42mm som på Speedmaster Professional. Timemarkørerne er desuden med ældet lume.

Billede: Omega.

Urets bagkasse prydes af Omegas klassiske Hippocampus (søhest) og indgraveret er datoen for det første Omega i rummet – nemlig 3. oktober 1962.

I uret sidder et Omega 3861 kronografurværk, der er et såkaldt Master Chronometer. Værket tikker med 21.600 vibrationer i timen og har 50 timer gangreserve. Det nye Speedmaster har 50 meter vandtæthed.

Omega har prissat versionen på stållænke til 67.200 kr., mens versionerne på læderrem er prissat til 64.300 kr.

Se også

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!