Nyheder

Omega lancerer tre nye Aqua Terra Worldtimer ure

Omega er nu på banen med endnu en større lancering af nye ure i kollektionen. Tidligere på året blev Aqua Terra opdateret i en ny kollektion med prangende farver, mens der kom endnu et Speedmaster på banen. Og Omega udvider nu igen Aqua Terra kollektionen, som det tyder på er de schweiziske mastodonters nye fokusområde for sportsure. Tre nye Aqua Terra Worldtimer ure – to med stålkasse og et med urkassen i titanium fordelt på valget mellem gummirem eller stållænke og farverne grøn eller sort.

Billede: Omegawatches.com

Aqua Terra er Omegas svar på det robuste og friske hverdagsur, der både kan klare en tur i vandet, en aktiv livsstil og set pænt ud på håndleddet på restauranten om aftenen. Men de nye versioner af Worldtimer er der igen tale om sportsure, men det er ikke ure, der er lige så versatile som det klassiske Aqua Terra. De nye Worldtimer er mere eksklusive ikke mindst på grund af den fantastiske urskive, hvor jorden smukt er malet på skiven.

Billede: Omegawatches.com

Den vigtigste funktion er naturligvis at kunne følge flere tidszoner på kloden, hvis man f.eks. er rejsende eller har kontakt med familie eller forretning i andre tidszoner. Men det nye Worldtimer er også et sportsur med 150 meters vandtæthed. Man kan derfor uanset om man bærer versionerne i stål eller titanium sagtens bære uret i poolen eller i en dukkert ved stranden. Både gummirem og stållænke er bygget til at blive anvendt i vand.

Billede: Omegawatches.com

I uret sidder naturligvis et yderst antimagnetisk og præcist automatisk Omega Co-Axial værk. I Worldtimer er det 8938-værket med 60 timers gangreserve. Værket slår 25.600 slag i timen, er antimagnetisk til 15.000 Gauss og har 39 juveler. Uret er ikke et lille ur, men med så flot en skive er det passende, at uret måler 43 mm i diameter, 50 mm i længden og 14,1 mm tykt.

Omega prissætter Aqua Terra mellem 89.000 og 103.600 kr. Uret kan købes hos Omega forhandlere.

Besøg Omega HER.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!