Nyheder

Patek Philippe præsenterer ny “Cubitus” kollektion af luksusure

Det legendariske schweiziske urmærke overrasker nu med en ny kollektion af firkantede sportsluksusure kaldet “Cubitus”.

Siden 1839 har Patek Philippe produceret ure i den absolutte topklasse. Sammen med Audemars Piguet og Vacheron Constantin udgør Patek Philippe den såkaldt hellige treenighed af schweiziske topure. Og nu lancerer Patek Philippe en spritny kollektion af firkantede sportsure kaldet “Cubitus”.

De tre modeller, der udgør “Cubitus”. Tid og dato versioner i grøn og blå two-tone samt blå version med flere komplikationer. Billede: Patek Philippe.

De tre nye ure dækker over to tid og dato versioner i olivengrøn reference 5821/1A, tid og dato two-tone med reference 5821/1AR og en blå version med grand date, månefase, dag og small seconds kaldet reference 5822P-001. Sidstnævnte kommer monteret på en stofrem i blå. Reference 5821/1A tikker ved hjælp af Patek Philippes inhouse calibre 26-330 S C, der byder på 28.800 vibrationer i timen, 35-45 timers gangreserve og guldrotor. Samme urværk sidder i reference 5821/1AR, mens det mest komplekse af de tre nye “Cubitus” – reference 5822P-001 tikker ved hjælp af calibre 240 PS CI J LU, der byder på 21.600 vibrationer i timen og en gangreserve på 38 til 48 timer.

5821/1A. Billede: Patek Philippe.
5821/1AR. Billede: Patek Philippe.
5822P-001. Billede: Patek Philippe.
Calibre 26-330 S C. Billede: Patek Philippe.

Urene har moderne men også klassiske dimensioner, hvor de to tid og dato versioner måler 44,5 mm i diameter, blot 44,9 mm i længden og yderst tynde 8,3 mm i tykkelsen. 5822P har lidt anderledes dimensioner med 45 mm i diameter, 44,9 mm i længden og blot 9,6 mm i tykkelsen.

Der er tale om yderst tynde ure – præcis som Patek Philippe er kendt for. Billede: Patek Philippe.

Fælles for alle tre modeller er, at urværkerne har det såkaldte Patek Philippe segl og 22 karat guldrotorer. Urene er konstrueret i stål for de to tid og dato versioner, der byder på meget svage 30 meter vandtæthed. Det er ikke meget for et såkaldt dress ur, selvom man nok ikke lige hopper i vandet med et dyrt Patek Philippe på håndleddet. Den komplekse version byder også blot på 30 meter vandtæthed, men her er urkassen konstrueret i platin.

Her er trioen side om side. Man kan tydeligt se, at reference 5822P-01 er større i diameteren end de to andre versioner. Billede: Patek Philippe.

Alle tre ure har urskiver, der minder meget om Nautilus urskiverne med de horisontale striber, som førnævnte ur er så berømmet for. Selv lænkerne minder stort om lænken fra Nautilus, hvorfor man kan få tanken at de nye Cubitus er Patek Philippes bud på arvtageren for det berømte kvadratiske sportsur. Er man interesseret i urene, så skal man finde den store pengepung frem.

  • 5821/1A er prissat til 40.575 euro
  • 5821/1AR er prissat til 60.257 euro
  • 5822P-001 er prissat til 86.908 euro

Fælles for urene er, at de alle tre kommer med et patenteret foldespænde skabt af Patek Philippe, der byder på hele fire lukkefunktioner for at sikre, at uret bliver sikkert og solidt på håndleddet. Der er desuden inkorporeret en udvidelsesfunktion, så spændet nemt kan udvides, når varmen får håndleddet til at vokse. Der er på urkassen ikke lavet en skifte-rem-funktion, så man nemt ville kunne skifte imellem rem og lænke.

Se også

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!