Nyheder

Omega lancerer nyt Seamaster Planet Ocean Deep Black i hyldest af New Zealands America’s Cup mestre

I 2024 afholdes America’s Cup i Barcelona, hvor de forsvarende mestre Emirates Team New Zealand skal forsøge at genvinde den store titel. I den forbindelse lancerer Omega nu et specielt Seamaster Planet Ocean Deep Black kronograf ur.

Billede: Omega

Der er tale om en ordentlig basse på 45,5 mm i diameter og 19 mm i tykkelse. Der er tale om et ur i Planet Ocean kollektionen, der er Omegas moderne og hårdføre dykkerure. Det nye Planet Ocean Deep Black er bygget i keramik, da urkassen er keramik og lynetten er ligeledes udformet i keramik. Uret kommer med en speciel NAIAD bagkasse, hvilket er Omegas specielle og præcise bagkassesystem.

Billede: Omega

På uret er monteret en gummirem enten i turkis eller sort. Uret er et ægte hårdført dykkerur, da det holder intet mindre end 600 meters vandtæthed. I uret sidder Omegas 9900 urværk, der er et co-axial master chronometer kronograf urværk med 60 timers gangreserve, og det er antimagnetisk til hele 15.000 Gauss. Kronografværket giver uret en række funktioner ud over de normale timer, minutter og sekunder: løbende sekunder klokken ni, dato klokken seks og en special kronograftæller klokken tre.

Billede: Omega

“Præcis som vores venner fra Emirates Team New Zealand har fart på, går et år meget hurtigt. Det er derfor tiden til, at vi viser farverne. Vores nye ur er klar til ræs og ser både godt ud og fungerer godt. Det er en passende støtte til det talentfulde hold og det land, som de repræsenterer,” udtaler Omegas CEO Raynald Aeschlimann i en pressemeddelelse.

Billede: Omega

Uret har den nette pris på 11.700 schweizerfranc svarende til cirka 91.000 danske kroner. Det kan besigtiges og erhverves hos Omega forhandlere.

Besøg Omega.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!