Nyheder

Omega præsenterer nyt Seamaster Diver 300M med guld-lynette i anledning af OL i Paris i 2024

Der er godt nok cirka et år til de Olympiske Lege i Paris i 2024, men Omega tager forskud på den globale sportsbegivenhed ved at lancere et spritnyt og mere dressy Seamaster Diver 300M.

Billede: Omega

Omega ligger ikke på den lade side og sender nu endnu et nyt Seamaster på gaden. Fornylig lanceredes den kæmpe nye kollektion af “summer blue” Seamaster sports- og dykkerure med nye summer blue farver til Aqua Terra, Seamaster Diver 300M, Seamaster 300, Ploprof, Planet Ocean 600 og Planet Ocean Ultra Deep. Læs mere om den store lancering HER.

Men nu allerede få uger efter den store lancering er der et nyt Seamaster Diver 300M klar til lancering i form af det nye Paris 2024, der er et dykkerur i Diver 300M kollektionen, der fejrer de kommende Olympiske Lege i Paris i 2024. Omega er sponsor af OL. Det oplyser Omega i en pressemeddelelse.

Det nye Diver 300M viser designet fra en lidt mere dressy og fin side med en mælkehvid urskive, der har de laserindgraverede bølger som designet er kendt for samt “musling” lynetten. Men i denne nye version er der ikke tale om et lynetteindlæg i keramik som kollektionen ellers primært benytter sig af. Det er lavet i rustfrit stål og 18 karat guld, der i Omegas legering hedder Moonshine Gold.

Billede: Omega

Omega Seamaster Diver 300M Paris 2024 kommer desuden i en specieldesignet boks kun til denne model, der bærer det mundrette referencenummer 522.21.42.20.04.001.   

Uret måler den samme størrelse med 42 mm i diameter og cirka 50 mm i længde, som vi kender fra kollektionen. I uret sidder det ultrapræcise Omega Co-Axial Master Chronometer 8800 automatikværk med cirka 60 timers gangreserve. Viserne og timemarkørerne er fyldt med schweizisk Superluminova, så tiden kan aflæses i mørke og i situationer med kun lidt lys.

Billede: Omega

Urkassens bagside er i modsætning til de gængse modeller i samlingen ikke lavet af safirglas, så man kan se 8800 værket. I stedet er lavet en speciel bagkasse i stål og med en smuk OL guldmedalje og Paris 2024 skrevet. Man får 300 meters vandtæthed og kan som med alle moderne ure fra Omega logge ind på Omegas hjemmeside for at læse testresultaterne i den omfattende kvalitetstest, som Omega gennemfører i samarbejde med det meteorologiske institut i Schweiz.

Billede: Omega

Det nye Seamaster er prissat til 72.200 danske kroner eller 9.600 Euro. Uret kan desuden monteres en ny speciel Paris 2024 NATO rem som Omega har produceret.

Besøg Omega HER.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!