Montblanc udvider Iced Sea samlingen af prisvenlige dykkerure med to nye versioner, der måler 38 mm i diameter. De to nye ure har fået nogle meget specielle urskiver, der minder om isdække på bjergtoppe.
Det er måske ikke ligefrem dykkerure som Montblanc er kendt for. Lukusproducenten af alt fra fyldepenne, over lædervarer og også ure udvider på Watches & Wonders 2025 i Geneve sin dykkerursmodel Iced Sea med to nye modeller.
Montblanc Iced Sea 0 Oxygen 38mm er de nye ure navngivet.
Med en virksomhed navngivet efter det højeste bjerg, Mont Blanc, i Alperne, er det yderst passende med både navn og design på de to nye dykkerure.
Mest specielt stikker størrelsen på 38 mm i diameter ud. Det er en interessant udvikling i og med, at den oprindelige Iced Sea kollektion kun finde i 41 mm størrelser. En anden særlig detalje er det smukke urskiver, der er designet, så de skal minde om de isede konditioner på toppen af det 4.808 meter høje Mont Blanc.
Montblanc lancerer to farvevalg; enten en isblå version, hvor urskiven og lynnetten er blå – eller er hvid version, hvor lynnetten og urskiven er hvid. Man kan også vælge, om man ønsker uret på lænke eller på en farvetmatchet gummirem.
Montblanc Iced Sea 0 Oxygen 38mm tikker ved hjælp af et modificeret Sellita SW-200 automatisk schweizisk urværk med 38 timers gangreserve. Det er ærgerligt, at Montblanc ikke har valgt den opdaterede version af urværket, der har forbedret gangreserven til 56 timer.
Uret lever op til ISO 6425 specifikationerne og holder solide 300 meter vandtæthed.
Montblanc angiver en tykkelse på 12,3 mm, så der er tale om et forholdsvis tyndt dykkerur i og med, at det holder 300 meter vandtæthed.
Køber man uret på stållænken, så er prisen attraktive 28.210 kr. og på gummirem må man slippe 26.645 kr.