Nyheder

Legendarisk urmærke genskaber legendarisk ur

Vulcain er mest kendt for deres armbåndsure med alarmfunktion og skindiver dykkerure, men nu genskaber det schweiziske urmærke et legendarisk ur kendt fra New York.

Normalt er det ure i en størrelse, der kan bæres på håndleddet, som Vulcain producerer. Især er det schweiziske urmærke kendt for at være “præsidenternes ur”, da hele fire amerikanske præsidenter har båret et Vulcain ur. For eksempel bar Harry S. Truman er Vulcain Cricket i 14 karat guld og Lyndon Johnson købte intet mindre end 200 Cricket-ure, som han forærede væk som gaver. Nu vil Vulcain dog genskabe det legendariske loftsur placeret i TWA terminalen i New Yorks internationale lufthavn JFK Airport.

Her ses det smukke ur i loftet i JFK Airport. Billede: Vulcain.

Det bliver dog ikke et homage-ur, der kan bæres på håndleddet. I stedet lancerer Vulcain nu et bordur inspireret af det berømte ur fra 1960’erne, der blev designet af Eero Saarinen.

LÆS: ANMELDELSE: VULCAIN NAUTIQUE SKINDIVER

Den nye – og trods alt – mindre version bliver produceret i 316L rustfrit stål. Ligesom originalen er designet tænkt som at skulle lede tankerne hen på en fugl, der flyver.

Billede: Vulcain.

Uret har det helt specielle design, at det har tre ansigter. Således optræder uret hele tre steder på urets hoved, så man fra alle vinkler kan aflæse tiden. Det er et smukt og ikke mindst funktionelt stykke brugskunst til at pryde reolen derhjemme. Urværket er et schweiziske Ronda 712 batteridrevet et af slagsen – faktisk jo hele tre af slagsen. Uret måler 12,6 cm i højden og 8,3 cm i diameter.

Billede: Vulcain.

Det smukke ur lanceres 26. september til en pris på cirka 8.900 kr. Læs mere hos VULCAIN.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!