Nyheder

Introducerer: Praesidus A-5 UDT sportsur inspireret af anden verdenskrig

Det fremadstormende amerikanske urmærke Praesidus introducerer nu sit første “dykkerur”, der er inspireret af militærure fra anden verdenskrig.

I Danmark kendes de som Frømandskorpset, som Kong Frederik har været en del af. Et af forbillederne er de amerikanske Underwater Demolition Teams (UDT), der blev etableret under anden verdenskrig. Opgaven var skjulte operationer i vandet og at placere sprængstoffer på fjendens skibe. Det lille amerikanske urmærke Praesidus, der er et mærke, som producerer ure inspireret af anden verdenskrig, lancerer nu et hyldest ur i form af A-5 UDT.

Dette er den blå version – en af fem versioner. Billede: Praesidus.

Praesidus kalder uret for et dykkerur, men der er nærmere tale om et hårdført militær-sportsur. Man kan vælge mellem blå tekstureret urskive, blå sunburst urskive og sort urskive med sunburst. Den sorte version kommer dog i tre forskellige valgmuligheder hvad angår urremmen; NATO-rem, grøn canvasrem eller sort tropisk gummirem. Begge blå versioner kommer med blå tropisk gummirem.

Her ses uret ude i den danske sol. Billede: Time & Crown.

Den mest iøjefaldende detalje er kronebeskytteren klokken tre, der er en funktion inspireret af metoden til at beskytte kronen mod slag og uret mod vandindtrængen. Den fungerer ved, at man skruer den fast over kronen. Skal man trække uret op eller indstille tiden, skal man skrue kronebeskytteren fri. Den hjælper med til at give uret fine 200 meter vandtæthed.

Her ses den specielle kronebeskytter fra siden. Billede: Time & Crown.
Urets bagkasse. Billede: Time & Crown.

Praesidus kalder uret for et dykkerur, men da der ikke er en timingfunktion, kan uret ikke kaldes for et dykkerur. Der er mange ting, der gør, at A-5 UDT er et robust sportsur; stærk schweizisk lume, stålkasse, kronebeskytter og blå tropisk gummirem. Og ikke mindst de 200 meter vandtæthed. Men et dykkerur er det ikke.

Uret på mit 17 cm håndled. Billede: Time & Crown.

Uret måler 38 mm i diameter, 45 mm i længden, 12,5 mm i tykkelse og hornbredden er 20 mm. Uret er konstrueret i 316L kirurgisk stål og glasset er ridsesikker safir. Hornene har borede huller, så det er ekstra nemt at skifte rem. Uret vil med garanti se flot ud på en grøn NATO-rem, men den blå gummirem er i god kvalitet.

Billede: Time & Crown.

Uret tikker ved hjælp af et schweizisk Soprod P024 automatikurværk, der tikker med 28.800 vibrationer i timen og det holder cirka 41 timer gangreserve.

Uret i profil. Billede: Time & Crown.

Videoanmeldelse

Urskiven holdes meget simpel og i fin tråd med inspirationen, der kommer fra ure fra 1940’erne. Der er minimal med tekst på urskiven og de lumefyldte timemarkører i tal er printet på urskiven. Viserne sender mindelser mod klassiske field ure ved at være i kanyledesign.

De fem valgmuligheder. Billede: Time & Crown.

Uret er bygget af materialer fra Kina og Schweiz, men Praesidus samler urene i USA. Prisen er sat til 645 amerikanske dollars svarende til cirka 4.300 kr.

Besøg Praesidus’ hjemmeside.

Se også

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!