Hvad betyder vandtæthed på dit ur? Så svært er det at gennemskue meter, bar og atmosfære
Alverdens urmærker slynger om sig med betegnelser som meter vandtæthed, bar og atmosfære. Men hvad betyder de mange angivelser af vandtæthed, og kan man virkelig dykke til 100 meters dybde med et ur, der har 100 meter vandtæthed angivet?
3 bar, 5 atmosfære eller 100 meter vandtæthed. Der er mange måder at angive et urs reelle modstandsdygtighed overfor vand på.
Kan man dykke til 30 meters dybde med et ur, der har 30 meter vandtæthed angivet? Hvad betyder 50 atmosfære og er 5 bar noget man gør, hvis man er på pup crawl lørdag aften? I denne artikel og guide forsøger vi at skabe lidt mere klarhed over, hvor vandtætte urene egentlig er. Og vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål:
- Hvad betyder de forskellige betegnelser som atmosfære, bar og meter?
- Hvordan ved man, at uret er et reelt dykkerur?
- Hvornår er det farligt at mit ur bliver vådt?
- Hvad må jeg egentlig med mit ur, for at det ikke går i stykker?
- Hvad er ISO certificering?
- Er de mange betegnelser for vandtæthed marketingstunts fra urmærkerne?
Hvad betyder bar, atmosfære og meter?
Diverse urmærker bruger disse målenheder til at angive urets vandtæthed eller hvad uret egentlig kan klare i forhold til at komme i kontakt med vand eller væsker. I sidste ende angiver enhederne stort set det samme, det er blot forskellige måder at angive vandtætheden på. Og der er ikke altid tale om reel vandtæthed, da f.eks. et ur angivet til 3 bar, 3 atmosfære eller 30 meter ikke er vandtæt (se skema længere nede i denne artikel). Dette er blot en noget diffus måde for urproducenterne at angive, at uret maksimalt tåler at få vandplask som f.eks. en smule regn eller at du drypper en smule vand på uret. Kommer uret under vand eller med i bad, så er der meget stor sandsynlighed for, at vand trænger ind i uret og dermed ødelægger urværk, urskive og viserne.
Man kan ikke regne med urproducenternes måleenheder 100 procent præcist. Oftest angives en bar som det samme som en atmosfære, men reelt er der forskel på bar og atmosfære. Det er en mindre detalje, da det ikke betyder det store for lægmands forståelse af et urs vandtæthed, men en atmosfære svarer til 1,01325 bar. Altså er der cirka en procent forskel.
Bar angiver det tryk, som et antal bar svarer til. Et kilo tryk er en bar. Derfor er bar reelt en betegnelse for det tryk, som dit ur (og dig selv) kommer under ved at bevæge jer under havoverfladen. For eksempel kommer man under cirka ti kilo pres (eller to bar eller to atmosfære), hvis man dykker 10 meter ned. Det er sådan med vandtrykket, at det stiger ikke proportionelt med dybden. Så selvom 10 meter ned svarer til cirka to bar, så er 20 meter ned svarende til tre atmosfære eller bar. I dette tilfælde kan man altså ikke regne med, at 20 meter vandtæthed er det samme som, at man kan dykke 20 meter ned. Reelt svarer det til 30 meter vandtæthed.
Altså er bar og atmosfære på mange måder en mere præcis angivelse end meter på et ur. Regn med at en bar og en atmosfære svarer til nogenlunde det samme. Og en bar eller en atmosfære svarer til 10 meter. Altså er f.eks. 10 bar eller 10 atmosfære svarende til 100 meter og omvendt.
Hvad betyder de forskellige angivelser?
Det er altid en god idé at undersøge dette nærmere. Denne guide er blot ment som en introduktion til vandtæthedsbetegnelserne på ure, det er ikke en dykkerguide. Der ligger en del beregninger bag, så gå på jagt efter modeller på nettet, hvis du vil være helt sikker på, at dit ur er bygget til den anvendelse, som du planlægger.
- 1 bar = 10 meter / 1 atmosfære
- 1 atmosfære = 1 bar / 10 meter
- 10 meter = 1 atmosfære / 1 bar
Men bevæger vi os væk fra alt dette nørdede dykkerlir, hvad kan man så reelt tillade sig med sit ur? Nedenstående skema viser det. Igen er f.eks. 50 meter vandtæthed IKKE det samme som, at man kan dykke ned til 50 meter dybde. Faktisk betyder de 50 meter i dette eksempel ofte, at du IKKE må få uret under vand, i bad, opvask eller lignende. For nogle 50 meter vandtætte ure kan du svømme med uret, men du må ikke få det under vand. Dermed sagt, at man ikke 100 procent kan regne med angivelserne. Det kan klare lidt regn og håndvaskning. På denne måde er det svært at gennemskue urenes reelle kapabilitet.
Som det ses på skemaet, så skal uret være vandtæt til 100 meter for at du kan overfladedykke med det. Du kan således ikke dykke X antal meter ned. Ved 300 meter vandtæthed er der tale om et reelt dykkerur. Og skal man virkelig dykke, skal uret kunne modstå 50 atmosfære, 50 bar eller 500 meter.
Er uret ISO certificeret eller testet af producenten?
Der er typisk to måder at sikre sig, at uret er vandtæt og/eller er et dykkerur. Mange urproducenter tryktester i en maskine uret for at se, om det kan modstå det angivne tryk målt i bar eller atmosfære. Mange urmagere tryktester desuden ure, som de servicerer for at sikre sig, at uret er vandtæt. Men der findes også den officielle internationale standard ISO, der står for International Standards Organisation. Det er en schweizisk organisation, der beskæftiger sig med at teste og certificere dykkerurstyr.
En typisk ISO certificering er ISO 6425:2018. Her skal uret leve op til en række krav om f.eks. minimum 100 meter vandtæthed, selvlysende visere og markører ved forskellig belysning og urene testes under diverse temperaturer. En række urproducenter angiver, at deres ure lever op til ISO 6425:2018. Dette er dog ikke det samme som, at uret er officielt certificeret. Angiver urproducenten ISO, er det en god indikation på, at uret kan klare dykkermæssige og/eller feriemæssige strabadser.
Man kan derfor godt tillade sig at være skeptisk, når en urproducent kalder deres ure for dykkerure. Er de reelt det? Og er de reelt certificeret som sådan? Der er meget marketinggas over vandtæthedsangivelser, men det er vores håb, at denne guide sikrer, at du som forbruger og urentusiast er opmærksom på, hvad du skal se efter, når du køber ur. Og at du passer på dit ur, hvis ikke det er et reelt dykkerur, når du er i vandet.
