Med sin debut helt tilbage i 1971 er Explorer II en af de modeller, der har haft en plads i Rolex’ kollektion i mange år. I løbet af årene er uret blevet opdateret, men det er aldrig blevet en af de helt populære modeller. Kan Rolex Explorer II få en opblomstring? I denne artikel gennemgår vi urets spændende historie og de forskellige modeller i de foreløbigt fem referencer, som Rolex har lanceret.
Introduktion: Jeg har i årevis luret på Rolex Explorer II. Dette lidt mærkværdige ur i den ellers strømlinede Rolex-kollektion. Især Rolex Explorer II 16570 “polar” har haft min store opmærksomhed. Men på trods af interessen for denne model skulle der gå over ti år før jeg endelig fik et eksemplar i samlingen. Og nu klæber grotteudforskningsuret sig til håndleddet…
1971: Et år med store begivenheder
Reference 1655.
Vi skal mere end 50 år tilbage for at finde året, hvor Explorer II debuterede i Rolex-kollektionen. Men for at der kan være en toer må der være en etter. Og Rolex Explorer debuterede i 1953 med reference 1016. Dette første Explorer ur fra Rolex er især berømt på grund af Edmund Hilary og Tenzing Norgay, der samme år besteg Mount Everest med Explorer på armen. Men mens Explorer (I) bedst kan beskrives som et dress ur, der var gjort til et lidt mere hårdført toolwatch, så var Rolex Explorer II 18 år senere i 1971 af en helt anden støbning. Her kom et ur, der var toolwatch fra inderst til yderst og med en ekstra komplikation. Rolex introducerede nemlig i det herrens år 1971 Rolex Explorer II reference 1655.
I sin fantastiske tradition for at designe og producere ure, der blev bygget til professionelle formål, var Rolex’ idé med Explorer II 1655 at skabe et ur til opdagelsesrejsende i grotter. Submariner var til dykkere og Explorer til opdagelsesrejsende på jordens overflade. Men Explorer II blev skabt til opdagelsesrejsende i jordens indre og i kulsorte grotter, hvor sollyset ikke trænger ind. Under parolen: “Soon lose all notion of time: morning, afternoon, day, or night.” blev uret lanceret. Funktionen med tritium selvlysende materiale i timemarkører og visere var, at de opdagelsesrejsende kunne se tiden til enhver tid uanset om det er nat eller dag, når man er i grottens dyb.
Den helt særlige komplikation, der har fulgt uret lige siden introduktionen i 1971, er dag/nat indikatoren. Således er uret udstyret med en 24-timers lynette samt en ekstra viser – den orange – og et urværk, der gør brugeren af uret i stand til at se, om det er dag eller nat. Noget der naturligvis er umuligt i en kulsort grotte. Uret målte 39 mm og i uret sad et 1570 urværk. I dag koster dette ur, der af mange betragtes som et af Rolex’ grimmeste ure, 200.000 kr.
Reference 1655 blev produceret i næsten 15 år mellem 1971 og 1984.
1985: Tiden er kommet til en opdatering af Explorer II
Reference 16550.
Det er ikke forkert at konkludere, at Rolex Explorer II reference 1655 ikke blev en kæmpe sællert for Rolex. Her ville mange andre urmærker nok sande, at modellen ikke var interessant for markedet og sende modellen ned i grottens evige sorte dyb. Men ikke Rolex. Verdens mest kendte urmærke er ikke sådan at slå ud af kurs, så i stedet valgte man i 1985 at introducere et opdateret Explorer II i form af referencen 16550. Denne version af Explorer II er til dato den mest kortlivede version af grotteopdagelsesuret fra Rolex, da 16550 blot blev produceret i perioden 1985 til 1989.
16550 står dog for en meget vigtig transition i Explorer II historien, da denne nye reference bød på en række forbedringer og designvalg, der fulgte Explorer II i cirka 22 år. For det første voksede uret fra 39 mm til 40 mm i diameter, for det andet introducerede Rolex med referencen den hvide urskive også kaldet “polar” til Explorer II kollektionen og så ændrede Rolex layoutet på lynetten. På 1655 lynetten var timerne 2, 4, 6, 8 osv. adskilt af en lodret streg. Men med reference 16550 blev stregen erstattet af en lille trekant placeret ind mod urskiven. Det virker som en mindre detalje, men det gav uret et mere moderne udtryk, og det er et design, der har holdt ved lige siden i alle nye Explorer II referencer.
Men også introduktionen af den hvide urskive har holdt ved lige siden. Så selvom reference 16550 kun blev produceret i cirka fire år, så holder flere af disse designvalg ved i nutiden. Læg mærke til den flotte patinering på billederne, hvor timemarkører og viserne er gulnede. Et nyt designelement var ligeledes introduktionen af de nye timemarkører, der i modsætning til 1655’s rektangulære markører var runde – med trekant klokken 12 og rektangel kl. 6. Timemarkørerne er ligeledes omkranset af hvidguld, hvilket har holdt ved siden.
Ligesom sin forgænger var det selvlysende materiale tritium, der med tiden patinerer til en flot gul eller cremet farve. Reference 16550 bød også på en opdatering af urværket til 3085, der er et urværk, som Explorer II nu delte med GMT Master. Det betød, at man nu kunne anvende uret til at aflæse to tidszoner. Og siden 16550 har Explorer II side om side med GMT Master I og GMT Master II været Rolex’ tilbud til mennesker, der har brug for at kunne aflæse to eller flere tidszoner. I modsætning til GMT Master kan man dog ikke rotere lynetten og derfor er man begrænset til at kunne aflæse to tidszoner.
1989: Velkommen til det længstlevende Explorer II
Reference 16570.
Blot fire år fik reference 16550 før den tredje generation af Explorer II med reference 16570 blev introduceret i 1989. Med en levetid på cirka 22 år frem til år 2011 er 16570 det Explorer II, der har været i produktion i længst tid. Men reference 16570 må siges at være mindre revolutionerende end reference 16550, der i forhold til sin efterfølger introducerede klart flere forbedringer og designelementer end 16570. Med hele 22 år i produktion er der indenfor reference 16570 ligeledes en række transitioner og forbedringer, så reference 16570 må siges at være en af de mest diverse og inkrementelt forskelligartede Rolex referencer i lighed med Rolex Submariner i Rolex sportsurhistorie.
I lighed med sine forgængere har reference 16570 100 meters vandtæthed og uret holder fast i at være et GMT ur i lighed med reference 16550. Timemarkørernes design, hvidguldsomkransningerne og viserne er de samme, det nye lynettedesign er det samme, størrelsen på 40 mm er den samme og overgangen fra orange GMT/dag-nat-viser til rød mellem referencerne 1655 og 16550 holdes der fast i med reference 16570.
Et designelement som forstørrelsesglasset over datoviseren bliver der også holdt fast i. Men med 22 år i produktion vil man finde mange forskellige forbedringer med årene. De tidlige versioner var således med hule endeled og friktionsbaseret spænde.
Transitionsmodellerne som f.eks. mit personlige a-serie 16570 fra 1999 har det dengang nyere foldespænde men har fortsat hule endeled. Senere versioner havde massive endeled og foldespænde.
En anden detalje, der adskiller tidlige versioner af reference 16570 er typen af selvlysende materiale (lume), der anvendes i timemarkører og visere. De tidlige referencer 1655 og 16550 benyttede sig af det radioaktive (mildt) tritium, der efter 25-35 år stopper med at have selvlysende effekt. Dette gør den første af fire versioner af 16570 også. Men med reference 16570 blev Luminova og senere Super-Luminova introduceret. Dette materiale stopper ikke med at være selvlysende, så et Rolex ur med et af disse to materialer vil med stor sandsynlighed fortsat kunne lyse i mørket. Men samme flotte patinering som med tritium får man ikke med de to nyere materialer.
Således blev der med version to af 16570 introduceret “SWISS” klokken 6 i stedet for “SWISS – T<25”. Dette angiver, at version to har Luminova som selvlysende materiale, mens version et har tritium. Version to blev angiveligt blot produceret i årene 1998 og 1999, hvilket gør “SWISS” til den kortest levende version af 16570. Version et blev, selvom det havde det ældre tritium materiale, efter sigende produceret i hele otte år.
Fra 1999 til 2005 introduceredes “SWISS MADE” klokken 6, hvilket angiver at der er anvendt Super-Luminova. Dette materiale er en schweizisk version af Luminova, der primært blev produceret i Japan. De tre første versioner af referencen har dog også flere fællestræk. Alle tre versioner fra 1989 til 2005 benytter sig således af 3185 urværket med GMT funktion og cirka 48 timers gangreserve. Et andet fællestræk er, at alle urene i version et og to samt en del af urene i version tre har borede huller i hornene, hvilket er et vintage Rolex design, så man nemt kan skifte lænken.
Fra og med version nummer fire skete de sidste forandringer i reference 16570, inden denne længstlevende Explorer II reference blev indstillet. De borede horn blev erstattet af horn uden huller, endeled var massive og så blev urværket opdateret til et 3186. Forskellene mellem værkerne 3185 og 3186 er inkrementelle, men 3186 skulle have lidt bedre chokmodstand og så er GMT-viseren mere stabil i det nyere værk, når man indstiller viseren.
Den fjerde og sidste version af reference 16570 blev produceret i perioden 2005 til 2011. Denne version indeholder de sidste forbedringer i referencen.
Med 22 år i produktion er Explorer II reference 16570 den mest brogede og også forskelligartede Explorer II reference. Vær opmærksom på de forskellige detaljer med lænke, værk og selvlysende materiale. Reference 16570 er nok også den mest elskede Explorer II reference og den reference, som man vil finde flest producerede ure af.
2011: Vokseværk og tilbage til rødderne
Reference 216570
Efter 22 år var det i 2011 slut med reference 16570. Med introduktionen af Rolex Explorer II reference 216570 skete der markante forandringer på Explorer II’s 40 års fødselsdag. Selvom Explorer II i sine første 40 års levetid havde opnået kultstatus hos Rolex entusiaster, så var Explorer II fortsat ikke en storsællert eller et Rolex, der på nogen måde kunne tænde samme glød som Submariner, DateJust eller Daytona, når samtalen faldt på Rolex ure – og specifikt Rolex sportsmodeller.
Den markant største forandring med den nye reference 216570 var, at Explorer II nu får alvor fik vokseværk. Mellem referencerne 1655, 16550 og 16570 var uret vokset en enkelt millimeter i diameter fra 39 til 40 mm. Men på Explorer II’s 40-årsdag voksede uret fra 40 mm til 42 mm. Dette var også introduktionen af maxi-case eller super-case til Explorer II. En forandring, der vakte opsigt og som mange var glade for, da trenden med større ure havde taget fat i 2011. Men uret er et markant større ur end sine forgængere ikke mindst på grund af længden, der gik fra cirka 46 mm til 50 mm. Dette betyder, at reference 216570 bæres markant større på håndleddet.
Andre forandringer end størrelsen var, at urværket blev opgraderet til 3187. I forhold til 3186 var forbedringerne inkrementelle, men urværket er mere stødsikkert og er mere resistent over for magnetisme. Gangreserven på de cirka 50 timer er en lille forbedring fra cirka 48 timer med 3185 og 3186. En anden forandring er, at man skifter fra Super-Luminova til Rolex’ eget selvlysende materiale Chromalight, som Rolex introducerede i 2008.
En detalje er, at Rolex med reference 216570 også i Explorer II kollektionen indgraverede Rolex på indersiden af ringen vendt mod urskiven (rehaut). Et forsøg på at gøre det sværere at kopiere Rolex ure. Men den mest iøjefaldende detalje set bort fra de 42 mm i diameter var genkomsten af GMT-viseren i orange – ligesom “Explorer II” under klokken 12 også var skrevet med orange farve. På 40-året for Explorer II sender Rolex med den orange viser en kærlig reference tilbage til, hvor det hele startede med reference 1655, der jo som det hidtil eneste Explorer II havde en orange GMT-viser. Fra og med reference 16550 til og med reference 16570 var GMT-viseren rød.
En forskel mellem timemarkørerne og viserne på den hvide og den sorte version er, at viserne og markørerne på den sorte i sølvfarvede (hvidguld), mens de på den hvide version “polar” er sorte.
I sine annoncer gik Rolex i løbet af reference 16570 og den nye 216570 fra at fokusere på grotteudforskning og i stedet brande især den hvide version som et ur til polarforskere og polarrejsende.
2021: Den nyeste og eksisterende Explorer II reference
Reference 226570
Fast forward ti år til år 2021, hvor den seneste og nulevende Explorer II reference 226570 blev introduceret. Dermed levede 40 års fødselsdagsreferencen 216570 blot i ti år før den nye reference erstattede den. Dette skyldtes nok mest, at Rolex i mellemtiden havde lavet flere innovationer, som man mente også skulle komme Explorer II til gode. Men ikke mindst fyldte Explorer II i 2021 50 år, efter at uret var introduceret i 1971. Det fejrede Rolex med at holde fast i en masse fra den forrige reference; 42 mm størrelse, sort og hvid version, orange GMT-viser og Chromalight selvlysende materiale.
Med reference 226570 skiftede Rolex til det nye 3285 urværk, der byder på en række forbedringer i forhold til 3187. Gangreserven blev oppet fra cirka 50 timer til 70 timer, urværket har Rolex’ patenterede Chronergy teknologi og yderligere tiltag mod magnetisme. Chromalight er ligeledes opgraderet til en ny mikstur, der er selvlysende i længere tid og så er selve urskiven emaljeret, så den får et smukt skær.
Så fuldstændig i tråd med Rolex’ normale fremgangsmåde er reference 226570 inkrementel forbedring og ikke revolution. Nu venter Rolex entusiaster verden over på, om Rolex introducerer en ny Explorer II reference i fremtiden, eller om Rolex måske afliver den over 50 år gamle model.
Modellen, der aldrig blev en storsællert eller en stor favorit, men som måske rummer potentialet til at blive et ægte kult ur for Rolex, hvis kronen stopper med at producere uret til grotteopdagere og polarforskere.
Søsteren aber efter
Som med alle, der idoliseres hvad enten det er rockstjerner, fodboldspillere eller små søskendes idolisering af storesøster, så er imitation den største form for smiger. I 2022 introducerede Rolex’ søsterbrand Tudor således et homage ur – en hyldest – til det oprindelige Explorer II reference 1655 i form af Tudor Black Bay Pro.
Dette 39 mm store ur er nærmest 1:1 et spejl af det legendariske og aldrig elskede 1655. Men til en pris på 33.100 kr. i butikkerne. Så dette er nok det nærmeste man kommer på et reference 1655 med mindre man virkelig vil punge ud.
Lad os se, om Explorer II’s liv i skyggen fortsætter og måske sker der noget specielt i år 2031, hvor Explorer II fylder 60 år…
