Nyheder

Bulova følger i Swatch Groups fodspor og lancerer budget dykkerure i hybridkeramik

Swatch Group har stor succes med billige udgaver af ure fra Blancpain og Omega produceret i hybridkeramikmateriale. Nu følger det historiske amerikanske urmærke Bulova med på vognen og lancerer Snorkel dykkerure.

Moonswatch og Fifty Fathoms i billige udgaver skabt med billige urværker og i hybridmateriale betstående af plastik og ler – hybridkeramik – har vist sig at være en gigantisk succes for Swatch Group. Formularen er er skabe prisvenlige ure i klassiske designs som f.eks. Omega Speedmaster og Blancpain Fifty Fathoms.

Nu følger det historiske amerikanske amerikanske urmærke Bulova i Swatch Groups fodspor med lanceringen af Bulova Snorkel dykkerure med kvartsurværker produceret i hybridkeramik.

Den blå version kaldet Blue Tang. Billede: Bulova.

Bulova er kendt for de klassiske og prisvenlige dykkerure kaldet Snorkel. Det er denne model, som amerikanerne nu har genskabt i en budgetvenlig version. Prisen er 350 amerikanske dollars svarende til cirka 2.500 kr. Bulova lancerer fire versioner; blå, hvid, orange og brun.

Den hvid/orange version kaldet Clownfish. Billede: Bulova.
Den grønne/brune version kaldet Sea Turtle. Billede: Bulova.
Den hvide/blå version kaldet White Shark. Billede: Bulova.

Materialet til urkasserne er hybridkeramik, hvilket er et materiale der fusionerer ler og plastik. Urenes bagkasse er skabt i stål, og hver af de fire modeller har sin egen unikke bagkasse. Urene kommer monteret en tropisk gummirem.

De fire bagkasser med urenes navne og dyret, som de er opkaldt efter. Billede: Bulova.

Der er i realiteten tale om sportsure, der har funktionalitet og design som dykkerure. Da urene kun holder 100 meter vandtæthed, hvilket er mere end rigeligt til svømning, er der reelt mest tale om sportsure. Lynetten er drejebar ligesom på et dykkerur.

Størrelsesmæssigt måler urene 41 mm i diameter. I uret sidder et Miyota Cal. 2115 kvartsurværk, der er produceret i Japan af Citizen. Dette urværk har en batterilevetid på cirka tre år og en præcision på +- 15 sekunder per måned.

Billede: Bulova.

Glasset er buet mineralglas. En særlig fin detalje ved de nye Snorkel-ure er, at urskiven har et delvist bølgemotiv. Den nederste del af urskiven har således et bølgemotiv, mens den øverste del af urskiven har en fladere udseende.

Uret i profil. Billede: Bulova.

Der er endnu ikke nyt om vedrørende urenes tilgængelighed andre steder end på Bulovas hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!