Nyheder

Yema skaber piloturet Flygraf CPA10 sammen med de franske faldskærmstropper: Commando Parachutiste de l’Air No.10

Franske Yema samarbejder igen med det franske militær om et specialdesignet ur. Det nye Flygraf CPA10 er skabt i samarbejde med de franske faldskærmstropper og byder Yemas eget CMM.10 værk.

Der er flåden, der er hæren og der er flyvevåbenet. Franske Yema har over de senere år lanceret adskillelige ure i samarbejde med de forskellige dele af det franske forsvar.

Nu lancerer Yema, der holder til i den lille by Morteau, Flygraf CPA10 reference 64.25.10.05.TN.D5.

Uret er et a-type pilotur skabt i samarbejde med de franske faldskærmstropper Commando Parachutiste de l’Air No.10.

Yema ruller al ammunitionen ud med uret, der tikker ved hjælp af Yemas eget imponerende CMM.10 automatiske urværk.

Uret med de blå farver og faldskærmstroppernes logo. Billede: Yema.

Commando Parachutiste de l’Air No.10 er en specialenhed under det franske flyve- og rumvåben. Enheden har i nyere tid været sat ind i kampen mod terror i Afghanistan, Syrien, Irak og Mali. Enheden blev oprettet i 1956, så man kan snart fejre 70 år fødselsdag.

Billede: Yema.

Franske Yema har selv rødder tilbage til 1948 og har efter mange omtumlede år, undervejs eget af Seiko, i de sidste godt ti år fået fodfæste igen. Nu producerer Yema kvalitetsure med egne urværker.

Seneste skud på stammen er Yema Flygraf CPA10, der er et automatisk pilotur. Uret er efter a-type designet med 1 til 12 på ydersiden af urskiven.

Uret måler 40 mm i diameter, 9,4 mm i tykkelse og 46 mm i længden. Uret kommer påmonteret en canvasrem i matchende blå farve.

Billede: Yema.
Commando Parachutiste de l’Air No.10. Billede: Yema.

En særlig detalje er, at uret er konstrueret i andengrads titanium, så uret er et letvægtsur. Uret er udstyret med ridsesikkert safirglas og kronen er overdimensioneret, som den bør være på et pilotur.

Urskiven er holdt i en mørkeblå farve med Commando Parachutiste de l’Air No.10s logo indgraveret i urskiven. Uret holder solide 100 meter vandtæthed.

CMM.10. Billede: Yema.

En anden spændende detalje er, at i uret tikker Yemas eget inhouse CMM.10 automatiske urværk med 70 timers gangreserve. CMM.10 er udviklet af Yema, der producerer en række af delene i Frankrig, hvor også urværket samles og testes.

Det tikker med 28.800 vibrationer i timen. CMM.10 består af intet mindre end 208 dele og indeholder dele, der gør urværket modstandsdygtigt overfor magnetisme. Yema regulerer urværket til en afvigelse på maksimalt -3 til +5 sekunder i døgnet.

Billede: Yema.
Billede: Yema.

Prismæssigt er uret sat til 1.690 euro svarende til cirka 12.600 kr. Så det er ikke et billigt ur. Omvendt er det en fair pris på det ur med de listede specifikationer.

Billede: Yema.

Læs mere om uret på Yemas hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!