Victorinox overrasker med fint nyt dykkerur: Maverick 39 er et herligt moderne dykkerur med små irritationer
Victorinox har fornylig lanceret en helt ny dykkerursmodel kaldet Maverick 39. De nye ure viser Victorinox fra en mere klassisk side i forhold til design. De nye dykkerure kan blive en stor succes for schweizerne, der ellers mest er kendte for knive.
Det overraskede nok mange, at schweiziske Victorinox pludselig præsenterede en helt ny kollektion af moderne og designmæssigt klassiske dykkerure med Maverick 39. Victorinox er nok mest kendte for overdimensionerede ure, Swiss Army lommeknive, kufferter og køkkenknive.
Time & Crown har set nærmere på den grønne variant fra den nye trio af automatiske dykkerure. De nye Maverick 39 kommer både som automatiske modeller og kvartsmodeller. Den automatiske trio består sort, blå og grøn. Jeg valgte at købe den grønne model, da den både farve- og stilmæssigt passer godt ind i min ursamling.
Her følger min anmeldelse af uret efter cirka ti dages ejerskab.

Farvemæssigt rammer Victorinox plet med de tre nye Maverick 39. Alle tre modeller har en lækkert lakeret urskive og keramisk lynetteindlæg. Urskiven på den grønne model, der har referencenummer 242107 er underspillet og virkelig flot. Selv lynetteindlægget i keramik er en smule underspillet, så uret kommer ikke til at fremstå for farvestrålende og spraglet.
Den grønne farve minder om den samme grønne farve som Longines bruger på sine nye HydroConquest. Det er en meget klassisk og elegant grøn farve, og jeg kan personligt bedre lide de lakerede urskiver end de meget skinnende sunbursturskiver på f.eks. Rolex Submariner “Hulk” og Oris Aquis Date.

De nye Victorinox Maverick 39 ligger prismæssigt et meget spændende sted med en pris på cirka 1.200 euro. Jeg betalte 8.800 kr. for uret hos en hollandsk webshop, der endda inkluderede to gratis Swiss Army knive. Til sammenligning koster Longines Hydroconquest 17.100 kr. og Oris Aquis Date (med Sellita urværk) 19.200 kr.
Så Victorinox lægger sig på cirka halv pris af de to konkurrenter fra alpelandet.

Uret måler 39 mm x 11,9 mm x 47,5 mm. Regner man urlænken med i urets længe, så måler det 53 mm. Lænken snævrer ind fra 21 mm til 18 mm og den lettere forstørrede krone måler syv mm.


Uret er konstrueret i 316L udelukkende med børstning på urkassen. Urkassens sider har et en grovere lodret børstning, der giver et fint spil op imod den fine lakerede urskive. Lænken, der er i oyster-stil, har polerede midtlerled og børstede yderled. Spændet er et sommerfuglespænde. Der er to halve links i lænken, så man bedre kan få det perfekte fit til sit håndleds størrelse.
Urkassens kantede design minder min om Seiko Samurai urkasserne. Det er fint med en urkasse, der ikke ligner alle de andre, der ofte minder om Rolex Submariner urkassen. Jeg synes dog, at det er overflødigt at skrive “stainless steel” på venstre side af urkassen. Det er ikke just fordi rustfrit stål anno 2026 er et stort salgsargument for et ur.

Polerede midterled er et interessant valg til et dykkerur, der holder 200 meter vandtæthed. Men lad os være ærlige; man KAN sagtens dykke med Maverick 39, men hvor mange kommer reelt til at bruge uret til mere end en deskdiver et et dressy dykkerur?
Sommerfuglespændet er også et interessant valg til et dykkerur, da man jo så ikke får forlængerfunktion, så man kan tage uret uden på dykkerdragten. Jeg er normalt ikke stor fan af sommerfuglespænder, men på dette ur fungerer det godt, fordi spændet er en del af urlænken. Det gør uret meget behageligt at bære.
Kronen er signeret og ubeskyttet, hvilket sender tankerne henimod vintage dykkerure. Kronefunktionen er upåklagelig og der er fin modstand, når man trækker urværket op.


Lænken har et springbarsystem, så man nemt kan tage den af. Og en snedig lille detalje er, at lænkens endeled er fladt. Selve den del af lænken, der sidder fast i urkassen er kort. Det er smart, fordi man får meget nemmere ved at finde lækre remme, som vil se fine ud på uret, da enderne på remmene jo også er flade. Uret vil se super ud på en gummirem eller som et mere formelt ur på en brun læderrem.

Zoomer man ind på urskiven og det keramiske lynetteindlæg, så dukker der flere små og fine detaljer frem. Det er kun timemarkørerne, der har en poleret overflade, klokken 3, 6 og 9 der har hvid lume. Og klokken 12 finder man Victorinox logoet mega snedigt indkorporeret på urskiven, der heldigvis har minimal skrift påført. Klokken seks finder man den lettere forstørrede dato, der er hvid skrift på sort baggrund. Det gør, at datoen ikke ødelægger urskivens harmoniske udtryk.

Viserne er velvalgte sværdformede og halvt skeleton, sekundviseren har slikkepindsdesign og er også fyldt med lume.
Vender man blikket mod lynetten og lynetteindlægget, så dukker flere detaljer frem. Lynetten klikker med 120 klik, og de kliks er super solide og præcise. Møntkant-udskæringen på ydersiden af lynetten gør det nemt at dreje lynetten – selv med handsker på. I denne prisklasse er det meget høj kvalitet.
Et interessant valg af Victorinox er også, at man har valgt at placere trekanten på minut 15 og ikke som normalt på minut 60. Her man man i stedet placeret en cirkel. Alt er fyldt med lume.

Jeg havde mentalt forberedt mig på en lume-mæssig skuffelse, men jeg kunne hurtigt pakke min pessimisme sammen. For selvom der ikke er lume i de fleste timemarkører, så er uret lidt af et lume-monster. Det er ikke Seiko-klasse, men der er rigeligt med Super-Luminova og det er en lækkert detalje, at lynetteindlægget er fyldt med lume.


Uret har safirglas på begge sider, og det er et godt valg at gøre klassen på forsiden af uret fladt, så man med kun 11,9 mm får et rent slankt dykkerur på armen.
Vender man uret om, så dukker endnu en sjov detalje op. Victorinox fornægter nemlig ikke sit brand som fortrinsvis at være kendte for de multifunktionelle Swiss Army knive. For mig personligt er det en sjov detalje, at man har tegnet en af knivene på safirglasset.
Den anden funktion er, at man så også lidt skjuler det meget sparsomt dekorerede Sellita SW-200 urværk. Det eneste man har gjort er at sætte sin egen Victorinox rotor på. Det er fair nok i denne prisklasse, så snedigt af schweizerne er tegne en schweizerkniv på glasset.
SW-200 urværkerne er bundsolide og nemme at servicere, men i denne variant med kun 38 timers gangreserve er de lidt gammeldags efterhånden. Man kunne have ønsket set det nye Sellita SW-200 Power+ med 65 timers gangreserve.
Urværket tikker med 28.800 vibrationer i timen, og jeg får rigtig fin præcision på +2 til +5 sekunder i døgnet. Godkendt!

Jeg synes, at kvaliteten på uret er helt på niveau med konkurrenterne fra Longines og Oris – på trods af, at de koster det dobbelte af et Maverick 39. Det skal nævnes, at Victorinox har sparet på indpakningen, da uret kommer i en simpel papæske. Så man betaler i hvert fald ikke ekstra for en smuk urboks.



Uret bæres meget komfortabelt på mit 17 cm håndled. Selvom jeg aldrig kommer til at elske sommerfuglespænder, så giver spændet den luksus, at man ikke har ekstra tykkelse på bagsiden af håndleddet.
Størrelsesmæssigt synes jeg, at uret bæres som et 40 mm ur, hvilket nok skyldes endeleddene på lænken, der får urets længde op på 53 mm. Men det bæres slet ikke for stort.
Dimensionerne, lumen og designet gør det nye Victorinox Maverick 39 til et rigtig fint hverdagsur – eller som det lidt anderledes og sjove dykkerur i samlingen.

Jeg synes, at man får et super solidt, sjovt og godt præsterende dykkerur til en helt fair pris. Det bliver spændende at se, hvordan uret kommer til at klare sig, for der er benhård konkurrence på markedet for dykkerure. Maverick 39 er dog prismæssigt virkelig en trussel for Longines, der dog bruger markant bedre urværker, og især Oris Aquis Date, der også bruger Sellita SW-200 urværker.

Men uret er ikke perfekt, og Victorinox har foretaget nogle valg, der måske kan få nogle til at fravælge uret. For det første burde man have inkluderet en form for mikrojusteringsmulighed, for det andet er polerede midtlerled på et dykkerur en magnet for pletter og irriterende ridser og for det tredje er urværket – selvom det er bundsolidt og præcist – måske lidt uddateret på et dykkerur i 2026, når nu Sellita har lanceret Power+ og La Joux-Perret G100 tilbyder 68 timers gangreserve.
Men jeg nyder mit nye Victorinox Maverick 39 på grund af de smukke grønne farve, de sjove små detaljer og bærekomforten. Også selvom det ikke er et voldsomt originalt dykkeur.
Informationer om uret:
- Victorinox Maverick 39 reference 242107
- Pris: 1.200 euro eller cirka 9.000 kr.
- 39 mm x 11,9 mm x 47,5 mm (med endeled 53 mm). 21 mm imellem hornene og syv mm krone
- Konstrueret i 316L stål med urkasse, der er 100 procent børstet
- Oyster-lænke med polerede midterled og to halve led til tilpasning – sommerfuglespænde, der er børstet
- Grøn lakeret urskive og grønt keramisk lynetteindlæg
- Sellita SW-200 automatisk schweizisk urværk med 38 timers gangreserve og 28.800 vibrationer i timen
- 5 års garanti
- Super-Luminova lume i lynetteindlægget, viserne, nogle af timemarkørerne, logoet og yderst på urskiven








