Uret i fokus: Her er et sjældent Rolex Submariner 16610LV “Kermit” i fuldt sæt og aldrig båret (NOS)
Det sjældent at se et Rolex Submariner fra 2009, der fremstår fuldstændig som nyt. Time & Crown ser nærmere på et smukt og unikt eksemplar af Rolex’ 50-års jubilæumsur 16610LV fra vores preownedpartner Urbørsen. Her får du historien om uret og dette unikke ur helt tæt på.
Dette er partnerindhold skrevet i samarbejde med Urbørsen. Urbørsen er betalende partner hos Time & Crown.
Rolex Submariner Date 16610LV, også kendt under kælenavnet “Kermit”, blev introduceret i 2003 for at markere Submariners 50-års jubilæum og blev produceret frem til 2010.
Det er ikke et svært ur at finde preowned, hvis man gerne vil eje dette specielle og for Rolex Submariner ganske kortvarigt producerede dykkerur.
Men det er unikt at finde et ubrugt (unworn) NOS (New Old Stock) eksemplar 17 år efter det specifikke ur forlod Rolex i Schweiz. Dette specifikke ur er endda også solgt fra en dansk forhandler.

Dette unikke eksemplar af uret, der har været udgået af produktion i 16 år, kommer som komplet fuldt sæt. Det vil sige yder- og inderboks, hangtag, manual/booklet, certifikat, uret, alle led til lænken og endda lynettebeskytter.
“Det unikke ved dette ur er, at du får et rigtig flot fuldt sæt. Uret er komplet ubrugt, og det har endda stadig en del af plastikken fra forhandleren på. Det er meget sjældent, at jeg ser så flot et eksemplar, der er at betragte som NOS (new old stock) og dermed helt upoleret,” siger Lasse Holm Andersen, der ejer Urbørsen til Time & Crown, da vi besøger ham i hans butikslokale på Dronningens Tværgade i København.



“Uret er oprindeligt solgt fra Rolexforhandler Klitgaard i Aalborg den 2. juli 2009. Det var cirka et år før modellen udgik helt af Rolex’ produktion. Så det er et af de sene eksempler på “Kermit”, og det står super skarpt. Ejeren har aldrig båret uret, så man får et ur, der praktisk talt er som nyt,” forklarer Lasse Holm Andersen.
Når det kommer til Rolex Submariner 16610LV, så skal man være årvågen, forklarer indehaveren af Urbørsen.
“Man kunne købe ekstra lynetteindlæg hos forhandlerne for ganske små beløb før i tiden. Så mange købte et almindeligt Submariner med sort indlæg, og så købte de ved siden af det grønne “Kermit”-indlæg og satte det på. Men det er ikke et korrekt reference 16610LV, hvis ikke uret er født med den grønne lynette,” forklarer Lasse Holm Andersen.
Alene lynetteindlægget koster 5.000 – 7.000 kr., hvis man vil sælge det separat, forklarer han.


“Noget at det ekstra lækre ved dette eksemplar er, at du kan være sikker på, at uret aldrig har været poleret. Det har ligget i bankboks i mange år. Jeg ser ofte Rolex Submariner fra disse årgange, der har fået en eller flere poleringer, så urkassens facetter og kanter ikke står helt skarpt. Alt står skarpt på dette ur,” forklarer forhandleren.



Rolex Submariner 16610LV blev lanceret i 2003 som en del af Rolex’ 50 års fejring af det første Rolex Submariner, der blev lanceret i 1953. Der er generel konsensus om, at Rolex Submariner var verdens første dykkerur.
Uret blev kun produceret i cirka syv år, så det gør denne specifikke model ekstra attraktiv som både samlerobjekt og investering. Hos Urbørsen er uret sat til en pris på 119.995 kr.
“Det er naturligvis mange penge for et ur. Men det er et unikt eksemplar i den ubrugte og upolerede stand, som uret har. En klar fordel ved et ur som dette er, at det nærmest kan kaldes gratis at eje i den forstand, at du om tre til fem år får samme eller højere pris for uret, end det du betaler i dag,” siger Lasse Holm Andersen.
Dette kræver naturligvis, at man passer godt på uret og alt tilbehøret. Selv hvis man køber uret for at gå med det, vil pengene være ganske sikre i det lange løb.

Det sjove kælenavn stammer fra frøen Kermit fra Muppet Show. Det er et uofficielt kælenavn, der henviser til det grønne lynetteindlæg. Modellen var den første Submariner med grønt indlæg.
“Det med kælenavnene er da meget sjovt, men jeg må indrømme, at jeg aldrig har gået op i det. Med over 20 år i branchen er de for mig urets stand og fulde sæt, der er spændende. I denne forfatning ser man meget sjældent “Kermit” – og så er det endda solgt fra Klitgaard, hvor jeg blev udlært urmager,” fortæller Lasse Holm Andersen.
Er uret noget for dig? Du kan kontakte Urbørsen på telefon 2273 0903 eller email info@urborsen.dk. Uret kan efter aftale ses i Urbørsens lokaler i København.
Tag også et kig på Urbørsens hjemmeside.
Hvad er partnerindhold på Time & Crown? Vores partnere er med til at holde Time & Crown kørende. Partnere får eksponering i form af annoncer, unikt indhold skrevet af Time & Crown og anbefales af Time & Crown. Partnere betaler Time & Crown for partnerskabet.
Informationer om uret:
- Rolex Submariner 16610LV
- Årgang 2009 – certifikat signeret 02-07-2009
- 10/10 stand – NOS
- Fuldt sæt: Inder- og yderboks, ur, hangtag, certifikat, booklet/manual samt plastik på uret og bezel beskytter
- Solgt fra Klitgaard i 2009
- Ubrugt og aldeles upoleret
- Pris: 119.995 kr.
Køb hos Urbørsen.
Lasse Holm Andersen forklarer, hvorfor fuldt sæt er så vigtigt.
Portræt af Urbørsen og Lasse Holm Andersen.







