
Time & Crown er stolte over at præsentere en af Danmarks mest vidende og erfarne forhandlere af preowned luksusure, Urbørsen, som ny partner hos Time & Crown. Urbørsen ejes af Lasse Holm Andersen, der har over 20 års erfaring i urbranchen.
Partnerindhold betalt af Urbørsen.
Vi tegner her et portræt af Urbørsen og Lasse Holm Andersen, og vi glæder os til i samarbejde at dele Lasse Holm Andersens store viden om luksusure her på Time & Crown.

Partnerskabet er i samarbejde med preowned portalen FindUret.dk, hvor du kan finde præcis det brugte luksusur, som du drømmer om.
”Min ambition med Time & Crown er at skabe et seriøst community med fokus på ure. Jeg mener, at vi ved at dele viden og glæden ved ure kan være med til at løfte urenes verden og urbranchen herhjemme,” siger ejer af Time & Crown Anders Lind og fortsætter:
”Mediet skal være partnerdrevet og ikke finansieres via abonnementer. Derfor er det fantastisk nu at kunne præsentere Urbørsen og Lasse Holm Andersen som ny partner.”
Et stort netværk giver kunderne mange muligheder

Urbørsen er af de mest fremtrædende forhandlere af preowned luksusure herhjemme. Forhandleren drives af Lasse Holm Andersen, der har over 20 års erfaring i urbranchen. Og netop erfaring, viden og uddannelsen som urmager er med til at gøre Urbørsen til en af landets bedste forhandlere.
”Jeg synes det er vigtigt, at vi er meget seriøse og transparente som forhandlere. Derfor er jeg glad for at indlede samarbejdet med Time & Crown og FindUret.dk. Vi vil sammen dele viden om luksusure – og ikke mindst dele det med de mange ur-interesserede herhjemme,” siger Lasse Holm Andersen.
”Man skal kunne stole på forhandlerne, og man skal være tryg. Det er præcis det, som jeg bruger min erfaring til,” siger han.
Urbørsen både køber og sælger preowned luksusure, og det foregår både online og via Lasse Holm Andersens lokation i Dronningens Tværgade 14 i København.
”Det bedste ved jobbet er at hjælpe kunden med at finde præcis det ur, som han eller hun gerne vil have,” siger Lasse Holm Andersen.

Man kan hos Urbørsen finde stort set præcis det lækre luksusur, som man drømmer om. Det kan lade sig gøre, fordi Lasse Holm Andersen har et stort netværk både herhjemme og internationalt.
”Jeg trækker på et stort netværk både international og herhjemme. Efter over 20 år i branchen kender jeg de bedste og dygtigste mennesker, der kan hjælpe med at finde præcis det ur, som kunden ønsker,” forklarer han.
Erfaring og viden er afgørende for den sikre og gode oplevelse

Som en af de mest erfarne forhandlere af luksusure ligger det Lasse Holm Andersen meget på sinde at være professionel og skille sig ud i en branche, hvor der er kommet mange nye mere eller mindre seriøse og professionelle grey market forhandlere til de sidste fem-seks år.
”Jeg er uddannet urmager, og jeg kommer ud af en urmagerfamilie. Så ure fylder meget i mit liv. Det er ikke kun en passion, det er også min profession som urmager. Netop at jeg har så dyb en indsigt både branchen og mekanikken, og at jeg for eksempel nemt selv kan vurdere stand og ægthed på et ur, sikrer, at jeg kan give kunderne en tryg og professionel oplevelse,” fortæller Lasse Holm Andersen.
Lasse Holm Andersen har over 20 års erfaring fra urbranchen, og han har set branchen fra mange sider.
“Jeg har set alt i denne branche, og det bruger jeg i mit arbejde. Jeg er en af de eneste uddannede urmagere, der også forhandler preowned luksusure. For eksempel kunne jeg tydeligt se, at et Rolex var poleret, selvom en samarbejdspartner fortalte, at uret aldrig havde været poleret. Dette er et eksempel på, at jeg sikrer mine kunder i forhold til køb af et luksusur,” siger ejeren af Urbørsen.
”Jeg er jo urmager, så jeg kan alt det tekniske om ure. Men jeg har også været autoriseret forhandler, så jeg kender også den del af urbranchen. Begge dele bruger jeg i mit arbejde som preowned forhandler,” fortæller Lasse Holm Andersen.
Lasse Holm Andersen har nemlig arbejdet som urmager hos blandt andet Klitgaard og Klarlund, og så var han i en årrække ejer af den autoriserede forhandler Stenstrup.

Som partner hos Time & Crown og FindUret.dk er Urbørsen og Lasse Holm Andersen godkendt som trusted seller, som du kan stole på. Vi vil dele guides, viden, sjove anekdoter og indsigter i artikler, video og podcast.

Tre hurtige til Lasse Holm Andersen

Hvad er dit favorit urmærke?
”Det er helt klart Audemars Piguet. Jeg elsker designet, og jeg synes, at det er et unikt og anderledes urmærke.”
Hvilke ure sælger du flest af?”Det er Rolex. Det er bare et urmærke, der er utroligt populært. Det er alle de kendte modeller som Datejust, GMT-Master, Daytona og Submariner, som jeg sælger mange af.”
Dit bedste tip til kunden?
”Der er mange vigtige ting at vide, men der er en stor tendens til, at fuldt sæt (boks, manual, certifikat, hang-tag og evt. kvitteringer) betyder meget mere end tidligere. Efterspørgslen efter ”watch only” er hastigt dalende, så køb altid fuldt sæt.”
Du kan besøge Urbørsen på Urborsen.dk – her kan du se udvalget af ure, komme i kontakt med Lasse Holm Andersen, hvis du leder efter en specifik model eller tage en snak om køb og salg af luksusure.
Hvad er partnerindhold?
Partnerindhold er relevant indhold, der er skrevet med og for partnere til Time & Crown. Partneren har betalt for at få skabt indholdet og for at få det publiceret. Time & Crown udvælger nøje partnere, der matcher urenes verden og de værdier, som Time & Crown har opsat.






