ArtiklerNyheder

Unikke Patek Philippe Nautilus og Philippe Dufour solgt på auktion til vanvidspriser

Phillips Auctions har afsluttet en stor ur-auktion i New York, hvor alle ure blev solgt. Flagskibet var et eksklusivt Patek Philippe Nautilus og et Philippe Dufour der endte på et hammerslag til adskillelige millioner kroner.

Der er ure og så er der Patek Philippe Nautilus. Der er hammerslag og så er der det hammerslag, som blev givet på Phillips Auctions i New York. Og så er der også Philippe Dufour. Auktionshuset havde hele 179 ure på auktion, og tilfredsheden må være stor, da alle 179 ure blev solgt. Samlet set blev der givet hammerslag for vanvittige 215.000.000 kroner.

Billede: David Adam Kess

Højdespringeren blev dog et unikt Patek Philippe Nautilus Tiffany reference 5711 i platin. Det unikke ur blev produceret af Patek Philippe til Tiffany. Det blev solgt i 2015 og var stadig i sin fabriksindpakning. Der blev kun produceret 50 eksemplarer af dette unikke ur. Ifølge WatchPro.com blev disse 50 ure aldrig annonceret – i stedet blev de tilbudt de allermest loyale Patek Philippe kunder.

Uret skiller sig ud ved at være konstrueret i platin i kun 50 eksemplarer med den flotte mørkeblå urskive. Billede: Phillips Auctions.

En af disse loyale kunder kan nu glæde sig over en verdensrekord, for hammerslaget endte på intet mindre end 825.500 amerikanske dollars svarende til cirka 5.850.000 danske kroner. Dette er det højeste hammerslag for denne model nogensinde. Uret blev dog ikke højdespringeren, da et unikt Philippe Dufour Grande & Petite Sonnerie solgte for 3.700.000 amerikanske dollars svarende til cirka 26.000.000 danske kroner.

Philippe Dufour Grande & Petite Sonnerie til 26.000.000 kr. Billede: Phillips Auctions.

Auktionen bød desuden på et stort hammerslag på et F.P. Journe Grande Sonnerie Repetitions Minutes, der blev solgt for den nette sum af 1.750.000 amerikanske dollars svarende til cirka 12.400.000 danske kroner.

12.400.000 kr. Billede: Phillips Auctions.

Phillips Auctions er ikke overraskende meget tilfredse med auktionen i The Big Apple.

“Urene, der var en del af New York Watch Auction:XI repræsenterer højdepunkter i horologisk formåen. Fra Philippe Dufours mesterværk – Grande & Petite Sonnerie – til F.P. Journes Sonnerie Souverain Ruthenium Dual til det fantastiske Patek Philippe reference 1518. Vi er beærede over at tilliden til, at sælge nogle af verdens mest prominente ursamleres ure,” udtaler Paul Boutros, der er næstformand i bestyrelsen og Isabella Proia, der er salgsdirektør, hos Philipps Auctions ifølge WatchPro.com.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!