Nyheder

Tysk urmageri af højeste karat: Moritz Grossmann Perpetual Calendar

Det lille tyske urmærke Moritz Grossmann lancerer nu tre nye Perpetual Calendar ure i guld og platin. Urene er i blandt de mest eksklusive ure i verden og i den absolutte elite i Tyskland.

At tyske Moritz Grossmann fra den lille urmagerby i det østlige Tyskland Moritz Grossmann er et eksklusivt urmærke bekræftes af, at det lille værksted kun fremstiller cirka 200 ure årligt.

Til sammenligning producerer bysbørnene fra A. Lange & Söhne cirka 5.000 ure årligt.

Med andre ord vil man nok kun sjældent møde et menneske, der bærer et af de eksklusive ure fra Moritz Grossmann.

I oktober lancerede tyskerne en smuk duo af power reserve ure. Og allerede nu er Moritz Grossmann på banen igen med tre underskønne Perpetual Calendar modeller i guld og platin.

Billede: Moritz Grossmann.

De tre nye Perpetual Calendar lanceres i rødguld med sølv urskive, rødguld med grå urskive og i platin med sort urskive.

Urene er komplet skabt i hånden på Moritz Grossmanns værksted i Glashütte. Det afspejles også i priserne, der listes til 83.000 euro for guldversionerne og 91.800 euro for modellen i platin.

Det er vilde summer for et ur, men selvom det er de færreste, der nogensinde kommer til at bære det nye Perpetual Calendar, så må man som urentusiast sætte pris på håndværket, der kan sidestilles med kunst.

Billede: Moritz Grossmann.

De nye Perpetual Calendar måler 41 mm i diameter og 13,9 mm i højden. Urene har safirglas på begge sider. Vandtætheden oplyses ikke, men så eksklusivt et ur skal aldrig nær det våde element.

Urene kommer påmonteret en læderrem af højeste kvalitet.

Funktionerne byder på tid, små sekunder med stopfunktion, dato, dag, måned og månefase.

Billede: Moritz Grossmann.

Urenes højdepunkt er velsagtens det fantastiske urværk, der er skabt af Moritz Grossmanns dygtige urmagere. Kaliber 101.13 er delikat udsmykket med Glashütte striber, cirkulær børstning og blå skruer. Urværket tikker med 18.000 vibrationer i timen og holder 42 timers gangreserve.

I typisk tysk stil, som det blandt andet også ses fra A. Lange & Söhne, fylder broen 2/3. Urværket består af hele 401 dele og har komponenter i guld og sølv.

Billede: Moritz Grossmann.

Se mere på Moritz Grossmanns hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!