Nyheder

Tissot sender Gentleman på slankekur og lancerer fire nye modeller i 38 mm

Tissot udvider nu sine kollektion af sporty hverdagsure – Gentleman – med fire nye varianter. De nye modeller er sendt på slankekur, så størrelsen nu er gået fra 40 mm til 38 mm, og der er nye urskiver.

En ægte gentleman ordner sine konflikter på civiliseret facon. Men sådan håndterer man tilsyneladende ikke interpersonelle konflikter, hvis det står til Tissot. Den slags klares med en god gammeldags lussing på kindstykket.

Det er i hvert fald den måde hvorpå skuespilleren Daniel Ings reagerer i Tissots sjove promo-video. Gentleman er Tissots svar på Rolex DateJust, hvilket vil sige et sportsligt ur der også kan anvendes formelt ur.

Tissot lancerer nu fire nye Gentleman, der byder på nogle interessante nye tiltag. Mest tydeligt er det, at Gentleman er slanket fra 38 mm til 40 mm. Dermed udvides det potentielle publikum, da 40 mm versionen består. Og så har Tissot redesignet urskiven, der fremstår langt mere elegant nu.

Her ses, at urskiven har fået lettere pyramideform. Billede: Tissot.

Det nye 38 mm Tissot Gentleman kommer i fire farver; sort, blå, sølv og grøn. Ud over urskivens farve er alle fire nye modeller ens i design og urværk.

Det vil sige, at urene måler 38 mm x 12 mm x 45,7 mm. Det er kompakte ure, der størrelsesmæssigt vil åbne Tissot Gentleman op til et bredere publikum. Man kunne have ønsket sig, at urene var lidt tyndere, men de skal prøves, før der kan fældes dom.

Det er interessant, at Tissot nok har taget ved lære af successen med at lancere PRX i en 38 mm størrelse. Det er et ur, som vi her på Time & Crown har anmeldt. Denne mellemstørrelse er populær hos PRX, der ellers kun kunne erhverves i den automatiske version i 35 mm eller 40 mm.

Billede: Tissot.

Urene er konstrueret i 316L stål med både børstede og polerede overfalder. Lynetten sender tankerne hen imod forbilledet Rolex DateJust med sit blankpolerede udseende. Selve urkassen er børsten, men kanterne og siderne er poleret, så uret får et elegant udtryk. Også de midterste led på lænken er polerede.

Reference T165.807.11.031.00. Billede: Tissot.
Reference T165.807.11.041.00. Billede: Tissot.
Reference T165.807.11.051.00. Billede: Tissot.
Reference T165.807.11.091.00. Billede: Tissot.

Urene har safirglas på begge sider, og de holder flotte 100 meter vandtæthed. Der er Super-Luminova i viserne og timemarkørerne, så uret lægger sig også over i kategorien sportsur.

Billede: Tissot.
Billede: Tissot.
Billede: Tissot.
Billede: Tissot.

Ikke overraskende sidder der et schweizisk Powermatic 80 automatisk urværk i det nye Gentleman. Det betyder 21.600 vibrationer i timen, silicium balancefjeder og 80 timers gangreserve. Det er et solidt og meget anvendt, men også lidt kedeligt urværk. Til prisen er det et godt valg.

Billede: Tissot.

En fin og ny detalje er, at Tissot har udstyret urene med en lettere pyramideformet urskive. Ligesom forgængerne har urskiverne sunburst effekt, så lys vil få urskiven til at funkle. Men det giver et lidt mere elegant udseende, at urskiven har den nye pyramideform.

Urene er prissat til 6.850 kr. Det må siges at være en yderst konkurrencedygtig pris for et schweizisk automatisk ur, der kan bruges til stort set alle begivenheder.

Se mere på Tissots hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!