Nyheder

Tissot lancerer soldrevet ur: PRC 100 Solar kan holde batteri i 14 måneder uden lys

Det schweiziske urmærke Tissot lancerer nu det tolvkantede PRC 100 Solar sportsur, der fuldt opladet kan tikke i over et år uden lys. To størrelser lanceres i første omgang – 39 mm og senere 34 mm.

Tissot har opnået betydelig succes med PRX-kollektionen, der siden lanceringen er vokset støt i størrelser og farver. Efterspørgslen efter sportsure med integreret lænke virker umættelig, og nu lancerer Tissot et nyt og anderledes tag på sportsure med integreret lænke-lignende ure i den nye PRC 100 Solar kollektion.

De nye PRC-ure skiller sig primært ud ved at have et kvartsurværk af typen F06.615. Dette urværk kalder Tissot for et “gennembrud” sammen med urets urskive, der er i stand til yderst effektivt at opsamle energi til batteriet ved både sollys og kunstig belysning.

De tre farvevalg i 39 mm kollektionen. Billede: Tissot.

Urenes design er desuden specielt ved at have en tovkantet lynnette – kaldet dodekagonal – det giver uret et look, der minder om blandt andet Audemars Piguet Royal Oak. Urværket kan ifølge Tissot holde sig tikkende i hele 14 måneder, når batteriet er fuldt opladet. Og ved blot ti minutters opladning kan uret tikke i 24 timer.

Normalen hos f.eks. Seiko Solar og Citizen Eco-Drive, der også er soldrevne kvartsure, er cirka seks måneders batterilevetid. Det er derfor en landevinding for Tissot med den nye Lightmaster Solar Master Quartz-teknologi, at holde batterilevetid på hele 14 måneder.

Her ses solpanelurskiven, der har et mønster som en bikage. Billede: Tissot.

Urene kommer på enten stållænke eller på læderrem, så man kan få et sportslook eller et mere formelt look på læderrem. Der kan vælges en version med sølvgrå urskive, en med blå urskive og så en helt sort version med sort urskive, urkasse og lænke. Lumen på visere og timemarkører er Super-Luminova. Glasset er ridsesikkert safirglas.

Her ses den grå version på brun læderrem. Billede: Tissot.
Bagkassen. Billede: Tissot.
Den blå version på lænke. Billede: Tissot.

I første omgang lanceres 39 mm versionen – senere vil Tissot lancere 34 mm versionerne. Der ventes flere nye farver i forbindelse med lanceringen af 34 mm versionerne.

Alt efter model koster de nye PRC 100 Solar mellem 4.095 og 4.995 kr. i vejledende salgspris.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!