Nyheder

Tid til smoking: Raymond Weil lancerer ny trio af Millesime Small Seconds Tuxedo

Hvis det skal være ekstra elegang, så byder schweiziske Raymond Weil nu ind med tre nye modeller i Millesime kollektionen i form af Millesime Small Seconds Tuxedo, der appellerer til at få smokingen på.

I Europa kalder vi det typisk en smoking, når påklædningen skal være ekstra elegant, mens det i USA oftest kaldes en tuxedo. Det er i bund og grund det samme, og Raymond Weil sender nu en trio af ure på gaden, som man kan matche med sin smoking.

De tre nye Raymond Weil har fået navnet Millesime Small Seconds Tuxedo, som dermed afslører, at urene er klassiske og elegante – og har small seconds.

Der lanceres tre farver; lilla, sølv/grå og blå.

Alle tre modeller holdes i kompakte størrelser, så de kan anvendes som dress-ure.

Billede: Raymond Weil.

De tre nye Millesime Small Seconds Tuxedo har fået referencenumrene:

  • 2930-ST-05450 lilla / grape
  • 2930-ST-05502 blå
  • 2930-ST-05642 sølv grå

Fælles for alle tre ure er dimensionerne og urværket.

Det er kompakte men også moderne ure, der måler 39,5 mm i diameter, 10,25 mm i højden og 46,3 mm i længden. Urene er naturligvis udstyret med safirglas på begge sider og de holder fornuftige 50 meter vandtæthed.

Billede: Raymond Weil.
Billede: Raymond Weil.

Det er i høj grad urskiven, der giver disse nye modeller deres elegance og særpræg. Urskiven er bygget op i flere faser, som gør den spændende at se på. Inderst finder man en lettere mat baggrund med navn, denne miderste del af urskiven brydes af den øverste del af small seconds over klokken seks, herfra bevæger man sig ud i en ring, der omkranser den inderste del af urskiven. Denne cirkel har tallene 1-12 – dog uden nummer 6 – og så finder man yderst sekund og minutmarkeringerne.

Raymond Weil har ganske elegant lavet et lille cross hair mønster på den inderste del af urskiven.

Elegance. Billede: Raymond Weil.
Billede: Raymond Weil.

Designet af Millesime Small Seconds Tuxedo sender tankerne tilbage i tiden til perioden fra cirka 1920 til 1940. Der er en historiens vingesus over urene.

Alle tre modeller kommer påmonteret en læderrem i læder.

Billede: Raymond Weil.

I uret sidder et Raymond Weil kaliber RW4251, der er bygget på et Sellita SW-261-1. Det er et schweizisk automatisk urværk, 28.800 vibrationer i timen og 38 timers gangreserve.

Det er et modigt valg af Raymond Weil at droppe datofunktionen, men det er bedst designmæssigt. Og et dress-ur bør ikke have dato. 38 timers gangreserve er i den lave ende. Der er naturligvis tale om et dress-ur, så det skal ikke partout anvendes dagligt, men anno 2026 er 38 timer ikke meget.

Billede: Raymond Weil.

Prismæssigt er de nye Raymond Weil Millesime Small Seconds Tuxedo prissat til 16.600 kr. på læderrem. Det er også muligt at købe uret på stållænke.

Se mere på Raymond Weils hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!