Australske Artem Straps har skabt sig et godt navn i markedet for urremme til sportsure. Især deres sailcloth remme i den absolutte luksusklasse er kendte, og nu introducerer Artem Straps en ny samling gummiremme kaldet Hydroflex.
Markedet for urremme er i hastig vækst. Diverse urmærker tilbyder nu aftermarket urremme til deres ure, men i eget brand. For eksempel er Omega, Longines og Tissot gået hårdt ind i markedet, så man kan købe diverse originale urremme til deres ure. De store urmærker jagter deres andel af markedet, der hidtil har være domineret af nye producenter af urremme, som producerer både generiske urremme og urremme, der er tilpasset specifikke ure. For eksempel er RubberB blevet store på at producere gummiremme til Rolex ure. Senest har Tudor som modsvar inkluderet en gummirem, når man køber Pelagos 39.
En nyere og meget succesfuld producent af urremme i luksusklassen er Artem Straps fra Australien. De er især blevet kendte for deres såkaldte sailcloth urremme, der er meget holdbare og slidstærke urremme produceret i samme materiale, som man bruger til at producere sejl til sejlskibe. Jeg har tidligere anmeldt Artem Straps Sailcloth Straps på min YouTube kanal. Artem introducerer nu en ny kollektion af hybriduremme i FKM vulkaniseret gummi med sejlmateriale på oversiden. Artem har sendt tre af de fire farver til anmeldelse. Her er den skriftlige anmeldelse, vil du se video, så er der en detaljeret video på Time & Crown på YouTube.
De nye HydroFlex urremme er i den absolutte luksus topklasse og koster 218 amerikanske dollars, svarende til cirka 1.400 kr. Det er en heftig pris på en aftermarket urrem, men kvaliteten er helt i top. Det er en overvejelse værd, om man bør købe en eller to virkeligt dyre urremme som Artem Straps HydroFlex, der holder i mange år, fremfor en større mængde billigere urremme af lavere kvalitet.
Jeg har fået tre af de fire farver til test; man kan vælge sort, blå, grå eller grøn. Jeg har fået de første tre farver. Indtil videre findes HydroFlex kun i 20 mm størrelse, så har man et ur med 18 mm eller 22 mm hornafstand, så er det endnu ikke muligt at købe HydroFlex i denne størrelse.
Det første, der slår mig er, hvor fleksible og bløde urremmene er på trods af at størrelsen går fra 2,55 mm i tykkelse til 5,35 mm. Alligevel er remmene meget bløde og er slet ikke stive, hvilket var er en udfordring i starten med Artems Sailscloth remme. To yderligere detaljer er vigtige; syningerne er perfekte. Der er ingen ujævnheder eller løse tråde. Og så er kombinationen af det hårdføre sejlmateriale på oversiden og gummi på resten af remmen virkelig lækker i kvaliteten.
Jeg har prøvet HydroFlex på mit Omega Seamaster og på det britiske mikromærke Alkin Model Two. Samt parret det med Tudor Pelagus 39, der dog har 21 mm afstand mellem hornene. Den originale gummirem til Omega Seamaster er topkvalitet, og jeg kan virkelig godt lide den urrem. Mit Seamaster er det med grå skive og keramisk blå lynnetteindlæg. Det er et meget ekspressivt ur, der skinner meget. Når man parrer uret med den grå HydroFlex rem bliver uret nettonet en hel del. Faktisk foretrækker jeg denne kombination, det er et godt match og bærekomforten er i top.
Selv spændet på HydroFlex er i samme flotte finish som på den originale Omega gummirem. Jeg vil vurdere, at kvaliteten er helt lige, hvilket er flot da en Artem rem koster halvdelen eller mindre end en Omega rem.
På Tudor Pelagos 39 vurderer jeg, at HydroFlex er klart bedre kvalitet end Tudors egen rem. Men det er jo også en urrem til cirka 1.400 kr. Det er dog alligevel imponerende, at en mindre producent kan producere urremme på så højt niveau. Alkin Model Two kommer ikke med en gummirem, og uret koster cirka 3.800 kr. Så det er lidt friskt at parre det med en urrem til cirka 33 procent af urets værdi. MEN det gør bare at uret fremstår mere lækkert.
Konklusionen er, at Artem Straps HydroFlex er fremragende urremme i verdensklasse kvalitet. Prøver man dem, så er man ikke i tvivl. De slår endda flere af de store urmærkers egne gummiremme. Men elefanten i rummet er naturligvis, at Artems urremme er meget dyre. Det kræver overvindelse at betale så mange penge for en urrem, der ikke er en original urrem fra et stort urmærke. Dette er nok HydroFlex’ største udfordring; disse urremme er for de få, der vil og kan betale så mange penge. Men vil og kan man det, så får man urremme i topklasse.
Vær opmærksom på, at der kan komme told på ved køb, da urremmene sende fra Austrailen.
Artem Straps HydroFlex er leveret til Time & Crown til anmeldelse. Artem Straps har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.
Besøg Artem Straps.