Nyheder

TAG Heuer fejrer raceruret Monzas 50 års fødselsdag med ny model: Monza Flyback Chronograph Carbon

Det er i år 50 år siden TAG Heuer (Heuer) lancerede kult-raceruret Monza som en hyldest til Formel 1 mesteren Niki Lauda. Kun fire gange tidligere har man introduceret nye Monza modeller i 26 år. Nu kommer en helt ny variant i carbon.

Den første Heuer Monza blev lanceret i 1976 for at fejre Ferraris dobbeltmesterskab i Formel 1 i 1975, hvor Niki Lauda vandt kørernes VM. Navnet refererer til Monza-banen, hvor Lauda sikrede sig mesterskabet.

Den oprindelige Monza var også historisk for Heuer, fordi den var mærkets første model med sortbehandlet kasse.

Monza fylder i år 50 år efter sin første lancering i 1976. Og det er et velkendt ur fra TAG Heuer som der har været ret stille omkring i 26 år. Blot fire gange siden år 2000 har TAG Heuer præsenteret mindre iterationer til Monza.

Men nu får Monza en genkomst pakket ind i al den nye teknologi, som et af verdens førende urmærker med fokus på teknologisk udvikling, TAG Heuer, kan mønstre.

Der lanceres to limiterede varianter.

Billede: TAG Heuer.

TAG Heuer Monza, der første gang så lyset, da TAG Heuer hed Heuer, har altid stået i skyggen af den langt mere populære Monaco kronograf. Men Monza har på mange måder fortjent mere rampelys, da det er et vaskeægte 1970’er motorsportsurtur, der har sin egen identitet.

Derfor er det dejligt at se, at TAG Heuer nu hylder Monzas 50 års fødselsdag, som vi her på Time & Crown forudsagde.

Særlige kendetegn ved Monza er den nærmest ovale urkasse og fokus på sorte og røde farver. Det var i 1976 TAG Heuer (Heuers) første helt sorte ur, da man farvebehandlede urkassen, så den var sort.

Billede: TAG Heuer.

Monzas genkomst spiller også perfekt sammen med, at TAG Heuer ganske overraskende skubbede selveste Rolex af pinden som officiel partner og tidstager til Formel 1. En stor bedrift for TAG Heuer, der siden Heuer-dagene har haft et stærkt bånd til motorsport med modeller som Carrera, Monaco, Silverstone og Monza.

Billede: TAG Heuer.

I sin moderne form er Monza fortsat i sort og rød, men for første gang er uret konstrueret i karbon. Så man får et moderne, letvægtigt og ridsesikkert udtryk.

Uret måler 42 mm x 15,22 mm x 50,85 mm.

Det er et stort ur, men på grund af urkassens design vil det bæres mindre. Det er dog ærgerligt, at TAG Heuer ikke har fokuseret på at holde uret mere kompakt.

Den sorte variant med sort urskive er limiteret til 500 eksemplarer og prissat til 107.500 kr.

Billede: TAG Heuer.

Uret har safirglas på begge sider og holder solide 100 meter vandtæthed. Det er ud over kassematerialet urværket og urskiven, der gør uret ekstra spændende. TAG Heuer har rystet designet i forhold til originalen, der havde dato placeret klokken seks, så datoen nu er placeret utraditionelt klokken nu.

Klokken seks finder man løbende 60 sekunder og klokken tre finder man 30 minut kronograftælleren.

Uret har en meget sort lettere lakeret urskive med røde og hvide accenter samt lume i visere og timemarkører.

Billede: TAG Heuer.

Uret kommer påmonteret en racerinspireret sort læderrem, der matcher urets farver perfekt.

I uret sidder TAG Heuers meget fine inhouse kaliber TH20-12 automatiske kronografurværk. Det byder på hele 80 timers gangreserve, søjlehjul og lodret kobling – og så er det COSC-certificeret.

Billede: TAG Heuer.
Billede: TAG Heuer.
Billede: TAG Heuer.

Uret har flyback funktion, så man ikke behøver at stoppe kronograffunktionen, før man genstarter den. Med et tryk kan man genstarte kronografen.

Der lanceres også en skeletonvariant med skeleturskive, hvor man kan se urværket. Denne variant har samme urværk og dimensioner samt urkasse i karbon. TAG Heuer leger på denne variant med blå farver i stedet for røde farver.

Den er limiteret til 100 eksemplarer.

Billede: TAG Heuer.

Det kan godt ligne en genkomst til Monza, der måske snart lanceres i nye ikke-limiterede varianter. Det kan man håbe på.

Du kan læse mere om urene på TAG Heuers hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!