Kan den schweiziske urindustri og vi urnørder ånde lettet op efter Donald fik et Rolex-guldur?
KOMMENTAR: Meget tyder på, at de globale prisstigninger på schweiziske ure, der var en reel risiko på grund af den amerikanske straftold er afblæst. En invitation til Rolex’ VIP-boks til US Open og et guldur kan have afblæst panikken.
“Havde I inviteret mig op i jeres VIP-boks, hvis toldsatserne havde været højere?” Dette spørgsmål stillede den amerikanske præsident Donald Trump til Rolex’ CEO Jean-Frederic Dufour, efter ur-bossen havde inviteret præsidenten til at overvære finalen i US Open i tennis i september.
Dette fik straks Trumps politiske modstandere til at råbe højt om korruption. Et Rolex-ur i guld, der med stor sandsynlighed var en gave fra Rolex’ CEO til præsidenten, har nok ikke dæmpet demokraternes antydninger om, at Donald Trump er bestikkelig.
Det sendte chokbølger gennem den schweiziske urindustri og Schweiz som nation, da Donald Trump i august måned indføre en ny straftold på alle schweiziske varer til USA på hele 39 procent. Og det var med god grund, for USA er det største eksportmarked for schweiziske ure, efter Kina og Hong Kongs appetit på luksusvarer er falmet.
Reaktionen var voldsomt. De amerikanske forhandlere fik travlt med at fylde hylderne op i juli, før straftoldens ikrafttræden i starten af august.
Således eksploderede eksporten af af schweiziske ure til USA i juli for kort tid efter at implodere. Officielle tal fra Federation of the Swiss Industry (FH) viste, at eksporten af ure til USA steg med 45 procent i juli. Dermed voksede USA til at aftage 23 procent af alle eksporterede schweiziske ure globalt.
Allerede i august faldt eksporten sammen som et vakkelvornt korthus. Eksporten af ure til USA fald med 23,9 procent og pludselig var USA i august nede på 14,9 procent af den samlede eksport.
Men det skulle blive meget, meget værre.
Rygterne begyndte at svirre; ville de schweiziske urmærker øge priserne globalt for at kompensere for, at priserne på deres største marked i USA steg på grund af straftolden?
Den reelle risiko ville være, at resten af verden måtte kompensere schweizerne for tabet af marked i USA.
Georges Kern, der er CEO for Breitling, var den første, der turde sige noget. Den rutinerede ur-boss meldte klart ud, at forbrugerne globalt måtte bøde for straftolden i USA, hvis ikke de schweiziske myndigheder fandt en løsning.
Swatch Groups CEO Nick Hayek kom også på banen med lignende udtalelser.
Jean-Frederic Dufour fra Rolex? Tavs som graven.
Hvis august havde været dyr for den schweiziske urindustri, så blev september til sorte september.
Blot to måneder inde i straftolden faldt eksporten med hele 55,6 procent, og pludselig var Storbritannien det største eksportmarked for schweiziske ure. En udvikling, der blot tog få uger.
Oktober blev ikke meget bedre med et fald på 46,8 procent i eksporten til USA.
I mellemtiden havde Swatch Group og Patek Philippe mistet tålmodigheden. Det er to urmærker, der ikke er egnede til et spille “chicken” med Donald Trump.
De to øgede priserne med 6-10 procent og 15 procent.
Jean-Frederic Dufour fra Rolex? Stadig tavs som graven.
At Rolex, der alene står for 30 procent af den samlede schweiziske urindustri og dermed også lever af at eksportere ure til USA, holdt sig tavs fik rygterne til at svirre. Det britiske urmedie WatchPro skrev endda i en kommentar “hvad er det Rolex ved, som vi andre ikke ved?”
Måske havde Jean-Frederic Dufour prikket til Donald Trump under tennisfinalen i september? Rolex pillede nemlig ikke det mindste ved priserne. Heller ikke selvom det for Rolex forhadte “grå marked” for brugte Rolex-ure i mellemtiden voksede markant. Kan man ikke få nyt, så må man købe brugt.
Rolex vil helst have kunderne ind til forhandlerne, så de stakkels kunder kan få et nej og komme på venteliste i årevis.
Noget vidste Rolex måske?
I starten af november kom det frem, at en række fremtrædende schweiziske politikere flankeret af seks højtstående CEOs fra den schweiziske urindustri forhandlede med Donald Trump i Det Hvide Hus.
Og hvem var med? Naturligvis Jean-Frederic Dufour, der tilsyneladende også medbragte et Rolex bord-ur i guld som en gave til den amerikanske præsident.
Der skulle kun gå cirka en uge, så kunne de amerikanske myndigheder melde ud, at man nu ville sænke tolden på schweiziske varer fra 39 procent til 15 procent. De schweiziske ministre kunne ikke skjule stoltheden over “kun” at få samme straftold som EU.
Dermed tog det kun cirka tre måneder plus det løse at få Donald Trump på bedre tanker, så den høje straftold kunne løbe ud i sandet.
Og nu spørger mange i industrien sig selv: var Jean-Frederic Dufour mesterhjernen bag det hele? Fik han varmet den amerikanske præsident op med smiger under tennisfinalen?
Nu er det nemlig mere end svært at se, at schweizerne indfører højere priser globalt. Til og med oktober er eksporten trods alt blot 1,6 procent lavere end i 2024. Og nu glæder urfolkene sig til den søde jul, hvor straftolden er væk, så de kan sendte containerlæs af ure over Atlanterhavet.
For nu er prisstigningerne afblæst. Schweizerne kan i hvert fald ikke skyde skylden på Donald Trump. Men mon ikke de nok skal finde en anledning til at øge priserne i det nye år?
Og måske Jean-Frederic Dufour kan se frem til ekstra mange julekort i år.
