Nyheder

Seiko rider på en bølge: Stor vækst i salget af ure – Presage, Grand Seiko, 5 Sports og Prospex sælger som varmt brød

Japanske Seiko rapporterer og en markant stigning i salget af nye ure. I første kvartal af regnskabsåret 2026 har Seiko solgt markant flere ure end kvartalet før. Det er stort set alle de populære kollektioner Grand Seiko, Prospex og Presage, der sælger godt.

Forleden kunne vi her på sitet berette om, at den japanske ur-mastodont Casio oplever et sandt boom i salget af nye ure med en vækst på hele 29 procent i regnskabsårets første kvartal.

Casio meddeler, at man lukrerer på notification fatique, hvor folk bliver trætte af bimlende og bamlende smartwatches.

Nu er de japanske kolleger fra Seiko på banen med sit kvartalsregnskab i regnskabsåret 2026, der løber fra 1. april 2026 til 31.

marts 2027.

Og også Seiko oplever et markant salgsboom af nye ure. Det kan man læse i regnskabet.

Tre af de seks nye lilla Seiko ure i forbindelse med 145 års fødselsdagen. Billede: Seiko.

Således har Seiko i forhold til sidste kvartal oplevet en vækst på 15,9 procent i salget af nye ure. Salget beløber sig til 420 millioner amerikanske dollars svarende til cirka 2,7 milliarder kroner.

“Omsætningen steg markant sammenlignet med året før, drevet af stærkt salg af de globale mærker Grand Seiko, Prospex, Presage og Seiko 5 Sports på både hjemmemarkedet og de internationale markeder. På hjemmemarkedet var efterspørgslen fortsat stærk blandt både lokale kunder og turister, mens salget i udlandet voksede på tværs af alle regioner, herunder Nord- og Sydamerika, Europa og Asien,” skriver Seiko i meddelelsen.

Salget af nye ure, som er en del af Seiko Corporation, der blandt også producerer printere og lommeregnere, er især stærkt i Nordamerika og i Asien, mens Europa står stille.

Billede: Seiko.

“Grand Seiko klarede sig markant bedre end året før, drevet af et stærkt salg af nøglemodeller, mens Seiko-brandet fastholdt en solid udvikling med Prospex, Presage og Seiko 5 Sports som de primære vækstdrivere,” meddeler Seiko om det Nordamerikanske marked.

“Selvom luksusmarkedet viste tegn på bedring, leverede Grand Seiko et resultat på niveau med året før. Samtidig klarede Seiko-brandet sig stærkt, drevet af Prospex, Presage og Seiko 5 Sports. Italien og Storbritannien var blandt de markeder, der præsterede bedst,” lyder beretningen fra salget i Europa.

Billeder: Seiko.

Seiko fejrer i år 145 års fødselsdag, hvilket indtil videre er blevet markeret med en række nye lanceringer. Senest hele seks limiterede lilla modeller.

Og japanerne forventer et stærkt regnskab for regnskabsåret 2026. Det viser prognosen.

Man forventer et samlet salg af ure på cirka 9,6 milliarder kroner i 2026, hvilket er en vækst på cirka 900 millioner kroner i forhold til 2025-salget.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!