Nyheder

Seiko fortsætter sin 145-års fødselsdag med to smukke ure skabt af japanske urmagerkunstnere

Med de to nye, limiterede Seiko Presage Classic Series HCC004 og Presage Classic Craftsmanship Series Arita Porcelain HCC007. Urene er skabt i fineste japanske urmagerkunst og fejrer Seikos fødselsdag.

I 1881 satte den unge Kintarō Hattori sig for at starte et lille urmagerværksted i Tokyo. Det blev starten på, hvad der har udviklet sig til et af verdens største og mest innovative urmærker. Og symbolet på japansk urmagerkunst.

2026 markerer det 145. år for Seiko, der i dag er en sand mastodont, der afdækker markedet for ure fra de helt billige entry-level kvartsure til ypperlig urmagerkunst under de to brands Grand Seiko og Credor.

I forbindelse med fødselsdagen lancerer Seiko i løbet af 2026 en række jubilæumsmodeller. Vi har tidligere her på sitet skrevet om fire af de nye modeller.

Nu lancerer Seiko to klassiske Presage modeller, begge limiterede, i form af Seiko Presage Classic Series HCC004 og Seiko Presage Classic Craftsmanship Series Arita Porcelain HCC007.

Seiko Presage Classic Craftsmanship Series Arita Porcelain HCC007. Billede: Seiko.
Seiko Presage Classic Series HCC004. Billede: Seiko.

De to nye modeller er gode eksempler på den smukke urmagerkunst, som Seiko besidder. Og de er også fine eksempler på, at Seiko kan holde priserne selv på specielle ure ganske lave i forhold til de schweiziske konkuleger.

Seiko Presage Classic Craftsmanship Series Arita Porcelain HCC007 skiller sig ud med den smukke urskive i blå. Urskiven er skabt i den japanske Arita porcelænskunst.

Arita er en gammel porcelænskunstart, der især er kendt for minimalisme og mange hvide flader.

I Seikos Arita tradition er urskiverne til HCC007 skabt af Toshiaki Kawaguchi.

Billede: Seiko.

Urskiven har en smuk blå overflade, hvor den centrale del har et solmønster. En særlig fin detalje er, at der i en cirkel rundt om den centrale del er en lysere porcelænsfarve, der giver indtrykket af solstråler.

Uret måler 39,6 mm x 12,8 mm x 46,8 mm.

Uret har dobbeltbuet safirglas – og også safirglas på bagsiden. Glasset er antirefleksbehandlet.

Billede: Seiko.
Billede: Seiko.

Uret holder 30 meter vandtæthed og kommer påmonteret en matchende blå læderrem.

I uret sidder et Seiko kaliber 6R51 med 72 timers gangreserve.

Seiko Presage Classic Craftsmanship Series Arita Porcelain HCC007 er prissat til cirka 10.200 kr. og er limiteret til 1.500 eksemplarer.

Billede: Seiko.
Billede: Seiko.

Nummer to ur i rækken af de to nye jubliæumsure er Seiko Presage Classic Series HCC004. Her er der tale om et mere regulært dress-ur med urskive i sølvfarve med sunburst effekt.

Billede: Seiko.

HCC004 præsenterer et lidt mere sporty udtryk end HCC007 med sin riflede lynette og blå timemarkører og visere. Uret er dog mere klassisk dress-ur i sine dimensioner på 36 mm x 12,5 mm x 41,4 mm.

Uret har buet safirglas foran og safirglas bagpå.

Billede: Seiko.

Også i denne model sidder et automatisk Seiko kaliber 6R51 urværk med 72 timers gangreserve. Uret kommer påmonteret en blå læderrem, og det holder 30 meter vandtæthed.

I Seiko Presage Classic Series HCC004 får man et elegant og i sit udtryk sporty dress-ur i klassiske dimensioner. Sølv og blå giver uret et sporty og elegant udtryk – og kontrasten gør det meget nemt at aflæse tiden.

Billede: Seiko.
Billede: Seiko.
Billede: Seiko.

Uret er limiteret til 2.500 eksemplarer og er prissat til cirka 7.900 kr.

Begge jubilæumsure kommer i handlen i juni 2026.

Se mere på Seikos hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!