Artikler

Sådan udviklede markedet for brugte luksusure sig: Stor vækst drevet af Rolex og mindre mærker

En ny rapport viser i detaljer, hvordan det sekundære marked for luksusure udviklede sig i 2025. Markedet for brugte ure voksede markant, hvilket især er drevet af Rolex og mindre ultraluksuriøse urmærker.

Appetitten på brugte ure (pre-owned) luksusure var enorm i 2025. Det kommer efter nogle svære år, hvor priserne og forbruget var faldende.

Tidligere i år kunne vi her på Time & Crown berette, at priserne på brugte luksusure steg pænt i januar 2026. Som altid fører Rolex an, men en lang række mærker som Tudor, Zenith, Jaeger-Lecoultre og A. Lange & Söhne, der har været udfordret, steg i pris.

Nu viser en spritny og meget detaljeret rapport fra urindeksvirksomhededen EveryWatch, at det sekundære marked har det godt, og appetitten på brugte luksusure nærmest eksploderede i 2025.

Den positive udvikling er drevet af blandt andet Rolex, men ganske overraskende er de dyreste luksusurmærker en stor driver for udviklingen.

Billede: EveryWatch.com.

Samlet set steg markedet for brugte luksusure med 36,4 procent i 2025. Det var især drevet af markant øget omsætning hos grey market forhandlerne, der øgede omsætningen med 38,3 procent. Også auktionsmarkedet, der er meget mindre end grey market, steg med 14 procent.

EveryWatch beregner på baggrund af data på 60 urmærker solgt hos 1.100 forhandlere og salgsplatforme samt mere end 500 auktionshuse.

Det er interessant, at volume og tilgængelig i højere grad driver væksten end svært tilgængelige ure.

“Markedsvæksten blev drevet af volume og hurtigt salg – ikke bred prissætning. Urmærker, der fik tømt lagrene løbende klarede sig bedre end dem, der baserer sig på at være svært tilgængelige,” skriver EveryWatch.

Rolex GMT-Master II. Billede: Rolex.

Ikke overraskende var Rolex også i 2025 et af de mest succesfulde og solgte urmærker på det sekundære marked. Men en række mindre og eksklusive urmærker var ligeledes med til at drive væksten.

De mest solgte modeller. Billede: EveryWatch.com.

Ser man på top ti over de urmodeller, der solgte for de højeste beløb i 2025, så sidder Rolex på halvdelen med hele fem modeller; DateJust, Submariner, GMT-Master II, Daytona og Day-Date. Mens Audemars Piguet og Patek Philippe sidder på de resterende pladser.

Det er disse tre urmærker, som man kalder “the big three”, fordi de er afgørende for prisudviklingen på brugte luksusure generelt.

“Blandt de store huse leverede Audemars Piguet en af årets stærkeste præstationer. Den samlede salgsværdi på sekundærmarkedet steg med over 60 % sammenlignet med året før, understøttet af stigende omsætningsvolumen og stabile medianpriser.

Kerneserier som Royal Oak og Code 11:59 kombinerede høj omsætning med voksende samlet værdi, hvilket styrker AP’s position som det mest dynamisk skalerende brand inden for det traditionelle high-end-segment,” skriver EveryWatch.

Patek Philippe voksede med 40 procent, fremgår det af rapporten.

Ser man på modellerne udenfor top ti, så begynder andre mærker end de tre store at dukke op.

Billede: EveryWatch.com.

Lige udenfor toppen finder man Omega med to modeller, Hublot, Vacheron Constantin og Cartier.

De mest populære specifikke modeller. Billede: EveryWatch.com.

Ser man på top ti over de mest solgte modeller målt på omsætning bliver Rolex endnu mere dominerende. Rolex sidder på hele syv ud af de ti mest succesfulde modeller. Målt på omsætning er Daytona reference 116520 med over 300 millioner kroner i salg og de to GMT-Master II “Pepsi” og “Batman” samlet set med over 550 millioner kroner i salg.

Top 20 mest solgte urmærker. Billede: EveryWatch.com.

Men der er en række mindre mærker, der vokser markant, viser rapporten.

Billede: EveryWatch.com

I det stille vokser Vacheron Constantin efter mange svære år hele 70 procent i salg og fem procent i pris. Men en række normale outsidere er også i flot udvikling og bidrager til væksten på det sekundære marked.

Således voksede Piaget med hele 96 procent i salg og 31 procent i pris. Det er en markant udvikling for urmærket med det kriminelt undervurderede Polo S sportsur i stål.

MB&F og Daniel Roth så også flot udvikling – førstnævnte med hele 133 procent mere salg.

FÅ MASSER AF NYT OM URE VED AT SKRIVE DIG OP TIL VORES GRATIS NYHEDSBREV HER:

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!