Artikler

Sådan afslørede Rolex eksperter et snedigt forsøg på at sælge et Rolex Submariner med falske dele

Handelsplatformen Bezel.com afslører spændende detaljer om, hvordan deres Rolex eksperter opdagede en detalje ved et Rolex Submariner 116613LB, der reddede en kunde fra potentielt at tabe 100.000 kr. Ved første øjekast fremstod uret originalt.

Bezel.com har fornylig udgivet sin rapport fra første halvår af 2026, hvor der er stort fokus på det høje antal kopiure, ufuldstændige ure eller ure med forkerte dele, som afsløres i verifikationsprocessen. Tallene viser, at næsten fire ud af 10 Rolex ure afvises af Bezel.coms eksperter.

I rapporten stiller handelsplatformen skarpt på en specifik oplevelse med et Rolex Submariner 116613LB, som var meget tæt på at snyde både kunde og eksperter. Uret var nemlig meget tæt på at være 100 procent ægte, men en særlig snedig detalje, som sælgeren forsøge at snyde med, afslørede uret som været delvist fake.

Billede: Bezel.com.

“En nylig handel med et Rolex Submariner Date “Bluesy” på Bezel fulgte den sædvanlige proces. Uret blev købt og sendt til Bezels hovedkontor, hvor det blev autentificeret, inden det blev frigivet til køberen. Urkasse, lænke og værk stemte alle overens med, hvad man forventer af den pågældende reference. Intet ved den samlede konstruktion gav umiddelbart anledning til mistanke om, at der var noget galt,” starter Bezel.com historien om det ufuldstændige Rolex Submariner 116613LB.

Så ved første inspektion fremstod uret som genuint og klar til at skifte hænder fra sælger til køber til en pris på 14.000 dollars svarende til cirka 92.000 kr.

Men der var en del af uret, der var helt klart fake, og den del stirrede Bezel.coms eksperter lige i øjnene.

Billede: Bezel.com.

Eksperten tog et ekstra kig på urets skive, og så fattede han mistanke om, at noget ikke var helt korrekt ved urets skive. Alt andet var ægte ved uret; lænke, lynetteindlæg, urkasse og urværk. Men der var noget ved urets blå sunburst urskive, der ikke virkede korrekt.

“Ved nærmere undersøgelse under forstørrelse begyndte teksten imidlertid at virke kraftigere, end den burde. Printet var skarpt og veludført, men bogstavernes tykkelse stemte ikke overens med andre verificerede eksemplarer fra samme periode. Der var ikke tale om en åbenlys fejl, men om en diskret forskel. Den slags detalje, som let kan overses, medmindre man har håndteret tilstrækkeligt mange ure til at lægge mærke til den,” skriver Bezel.com.

Endnu kunne eksperterne ikke konkludere, at urskiven var en kopi, men det vakte så meget undren, at urskiven blev sendt til nærmere inspektion.

Billede: Bezel.com.

Og nu kunne eksperterne ved nærsyn se, at selvom det meste af uret var ægte, så var urskiven tydeligvis en kopi.

“Originale Rolex-skiver fra denne periode er anodiserede og har karakteristiske graveringer på bagsiden. Da skiven blev taget ud af urkassen, levede den ikke op til disse standarder. De forventede kendetegn var ganske enkelt ikke til stede. Det, der i første omgang blot lignede en en anelse kraftigere tekst på skivens overflade, viste sig at være noget langt mere alvorligt. Selve uret var ægte. Skiven var det ikke,” forklarer Bezel.com i rapporten.

Billede: Bezel.com.

Da først man så urskivens bagside var konklusionen klar: nogen forsøgte at snyde med en fake urskive. Bezel afviste uret og sendte pengene tilbage til køberen, der dermed slap med skrækken.

Historien melder intet om, hvorfor nogen vil gøre sig den ulejlighed at montere en fake urskive på et ellers originalt ur. Måske var ideen, at sælge det preowned Rolex Submariner til en fornuftig brugtpris og så også sælge den ægte urskive for den måde at kunne presse ekstra penge ud af uret.

Historien er et godt eksempel på, at man skal være meget varsom, når man handler dyre ure. Ikke alle fake ure er elendige “Alanya-kopier”. Der anvendes meget sofistikerede metoder til at snyde. Det kan f.eks. være ved at udskifte enkelte dele.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!