
Breaking: Her er de nye AP x Swatch Royal Pop – kan anvendes som lommeure og har mekanisk urværk
Spændingen er tirsdag aften udløst, da Audemars Piguet og Swatch nu har offentliggjort detaljer om de i spænding ventede AP x Swatch Royal Pop ure. Urene er et samarbejde mellem Audemars Piguet og Swatch. Her følger alle detaljerne.
Vi har her på Time & Crown forsøgt at samle alle stumperne af viden, der var sluppet ud om den måske største ur-sensation i 2026 – samarbejdet mellem high-horology urmærket Audemars Piguet og Swatch.
Nu er urene blevet offentliggjort, så vi ved, hvad der kommer til salg den 16. maj, når man kan købe Royal Pop i udvalgte Swatch butikker verden over.
I denne artikel får de alle detaljerne om de nye ure.

Du får i denne artikel svar på alle dine spørgsmål om AP x Swatch Royal Pop:
- Design
- Pris
- Urværk
- Funktionalitet
- Tilgængelighed i Danmark
Lad os komme i gang!
Heldigvis, og som vi havde gættet, er Royal Pop i samme design som Audemars Piguets legendariske luksusur Royal Oak. Det vil sige Clous de Paris urskive (Parisiske brosten), AP øverst og Swatch nederst på urskiven, den ottekantede lynette ligesom på Royal Oak og ligeledes de otte skruer i lynetten.

Urene måler 40 mm i diameter og 8,4 mm i højden. Dermed er urene holdt kompakte og i en størrelse, hvor de fleste kan bære dem uden problemer.
De er konstrueret i Swatch’ såkaldte bioceramic materiale og glasset er safirglas. Urene er designet som ure, der kan anvendes på mange forskellige måder – men ikke som armbåndsur. Mest nærliggende er det at betegne AP x Swatch Royal Pop som et lommeur.
Uret kommer i en holder, der har en snor installeret. Man kan derfor anvende uret som lommeur, som et ur rundt om halsen, påsat en taske, som bordur og meget andet.
Men uret kommer IKKE med en rem til at bære uret som armbåndsur.

Man kan poppe selve uret ud af kassen, som snoren sidder i. Kassen giver uret dimensioner på 44,2 x 53,2 mm.
Varianter og farver

Der lanceres i alt otte varianter fordelt på to grupper: Den første gruppe er fire varianter med klassisk layout med time- minut- og sekundviser, og den anden gruppe har small seconds placeret over klokken seks.
- Otto Rosso — SSX03R100N
- Huit Blanc — SSX03W100N
- Green Eight — SSX03G100N
- Blaue Acht — SSX03L101N
- Orenji Hachi — SSX03L103N
- Lan Ba — SSX03L100N
- Ocho Negro — SSX03W101N
- Otg Roz — SSX03J100N



De otte farver er således:
- Rød
- Hvid
- Grøn
- Blå
- Orange
- Gul
- Lyseblå
- Pink
Der er dermed otte forskellige farvevalg og også valget mellem, om man vil have small seconds eller ej.




Urværk, vandtæthed og lume

Audemars Piguet og Swatch havde teaset, at urene i modsætning til Moonswatch, der var er et samarbejde mellem Omega og Swatch, har automatisk urværk. Således anvender de nye AP x Swatch Royal Pop Swatch’ mekaniske Sistem51.
Men der er her, i modsætning til samarbejdet med Blancpain, tale om et manuelt optrukket urværk. Urværket holder imponerende 90 timers gangreserve, når det er er fuldt optrukket.
Det tikker med 21.600 vibrationer i timen, og det har tilmed Nivachron antimagnetisk balancefjeder. Swatch justerer præcisionen med laser på fabrikken.
Sistem51 er 100 procent bygget af robotter.


Urene holder blot 20 meter vandtæthed selvom de reelt er konstrueret i plastik og har safirglas på begge sider. Så jeg ville personligt aldrig taget uret nær vand.
Der er Super-Luminova lume i visere og timemarkører, så man får et ur, der lyser op i mørket.

Hvad koster Audemars Piguet x Swatch Royal Pop?

Swatch oplyser følgende priser:
- 2.900 kr. for modellerne uden small seconds
- 3.000 kr. for modellerne med small seconds
Så man må sige, at Audemars Piguet og Swatch holder priserne ret lave. Der er ikke tale om skyhøje priser for de nye Royal Pop, og man må formode, at alle kan være med i dette prisleje.
Hvor kan man købe Royal Pop i Danmark?

Uret bliver alene tilgængeligt i Danmark i Swatch’ fysiske butik beliggende Østergade 15 i København. Man kan ikke købe uret online eller andre steder i Danmark. Det oplyser Swatch.
Der er tilmed restriktioner på et ur per kunde per dag. Man kan derfor ikke købe alle otte eller flere, da Swatch nok frygter videresalg med profit.
Hvad siger vi til de nye Royal Pop?

Det er et stort plus, at Audemars Piguet og Swatch har valgt at holde designet meget tæt på Royal Oak. Det er dette ur, der er trækplastret. Præcis som det var designet på Speedmaster, der i 2022 var trækplastret ved Moonswatch.
Det er også godt at se et bredt udvalg; lige fra de nedtonede og mere konservative modeller til de mere flippede og poppede.
Safirglas og Sistem51 urværket trækker også op. Det havde i mine øjne været skuffende med et kvarts urværk, der Audemars Piguet er involveret.

Men det trækker ned, at der ikke er tale om et armbåndsur. Det er et sjovt ur, og at der står Audemars Piguet på urskiven vil gøre uret attraktivt. Men hvor mange vil gå rundt med et lommeur eller et ur om halsen?
Desværre har man valgt ikke at gøre uret til et armbåndsur. Mit bud er, at der meget snart byder sig producenter til, som finder på anordninger, så man kan bære uret som armbåndsur.
Det mest komplicerede ved uret ville også være, at skulle skabe en gummiversion af Royal Oak lænken. Så det har man holdt sig fra.

Prismæssigt kan vi ikke beklage os. En pris på cirka 3.000 kr. er helt fair for dette ur.
Nu bliver det spændende at se, om samarbejdet udvides og hvornår hypen dør hen, så man ikke skal ligge i sovepose udenfor Swatch butikken for at kunne købe et eksemplar.
Se mere på Swatch’ hjemmeside.
MODTAG NYHEDER SOM DENNE GRATIS PÅ EMAIL. TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV HERUNDER:













