Musikstjerne sælger sit Rolex 116758SANR for rekordbeløb: Koster over tre millioner kroner
Hvis man er kendt, så kan man tydeligvis få ekstra store penge for sit pre-owned Rolex. I hvert fald har popstjernen Drake netop solgt sit Rolex GMT-Master II for over tre millioner kroner.
Et af den canadiske popstjerne Drakes tidlige hits hedder “Hotline Bling”. Og noget tyder på, at Drake har en hotline til bling-glade ur-entusiaster.
Canadierne har nemlig netop solgt sit guld- og diamantbelagte bling bling Rolex GMT-Master II reference 116758SANR for et beløb, der langt overstiger prisen, som samme ur uden proveniensen ville koste.
Det skriver mediet WatchPro.com.
Der er ikke tale om en spritny model, da Rolex introducerede dette meget poppede GMT-Master II i 18 karat guld i 2006.
Reference 116758SANR koster ifølge Chrono24.com cirka 800.000 kr. i gennemsnit.

Men hvis uret har været båret af Drake, så er prisen en helt anden. Det skriver WatchPro.com, der har talt med Wind Vintage, der stod for at sælge uret.


Uret har blandt andet medvirket på Drakes håndled i musikvideoen til “Marvin’s Room”, og bagkassen prydes af en indgraveret ugle. Dette menes at være en henvisning til Drakes modemærke OVO.
Prisen Wind Vintage skaffe popstjernen? 500.000 amerikanske dollars svarende til cirka 3.200.000 kroner. Dermed tilfører Drakes proveniens uret en værdiforøgelse på cirka 2.700.000 kr.
“Det er en interessant tid i urbranchen, og en udvikling jeg længe har kunnet se komme: ure er i stigende grad blevet en passion- og investeringskategori, hvor der løbende sættes nye rekorder for enestående vintage- og uafhængige ure, samtidig med at en betydelig del af den schweiziske urindustri generelt ser ud til at have svært ved at sælge ure,” siger ejeren af Wind Vintage, der specialiserer sig i unikke ure, Eric Wind, til WatchPro.com.


Eric Wind udtaler, at han forventer, at markedet for unikke vintage og pre-owned luksusure vil vokse markant i de kommende år, da han oplever en voldsomt interesse.






