Rado introducerer tre sommerfriske DiaStar Original Skeleton Summer Editions
Rado måske mest kendte ur, DiaStar, med den anderledes ovale urkasse oplever fornyet interesse og popularitet. Så nu har det schweiziske urmærke lanceret tre nye farverige Skeleton modeller, der er limiteret til hver 555 eksemplarer.
Lad os være ærlige; i mange år har Rado, der især i 1960’erne og 1970’erne havde sin storhedstid med ure i andre former og med en pionerånd i forhold til anvendelsen af keramisk til at producere urkasser og lænker, oplevet, at tidligere tiders mest populære modeller som f.eks. DiaStar har været yt.
Men i disse år oplever vi en trend i modebranchen, der især er inspireret af 1970’erne. Dette årti var præget af farver som brun, karrygul og orange. Og man så mange anderledes former inden for ure.
Et meget typisk 1960’er/1970’er ur er DiaStar med den markante ovale urkasse. For få år siden var dette design yt, men nu er interessen for DiaStar taget til.
Det fejrer Rado nu ved at lancere tre nye DiaStar Original Skeleton Summer Editions i limiterede versioner.

Det første Rado DiaStar så lyset i 1962, og selvom de nye DiaStar Original Skeleton Summer Editions, der er limiteret til hver 555 eksemplarer, er med en moderne skeleton-udtryk, så er det originale design stort set det samme.
Det vil sige en meget markant oval urkasse, der bevæger sig nedad og som har en tydelig børstet overflade.
De tre nye modeller er:
- R12169209 – blå
- R12166309 – grøn
- R12169409 – rød


Mest markant er den grønne variant, der har en urkasse PVD overfladebehandlet med guld. De to andre modeller er i børstet stål. Urene er markante i udtrykket, da de er såkaldte skeletonure, hvor man har fjernet urskiven, så man kan se oversiden af urværket. Urene har safirglas på begge sider, så man også kan se urværket fra bagsiden.


Det giver ligeledes urene er sporty udtryk, at de kommer påmonteret en gummirem, der matcher hver models farve. Urene er ret kompakte med 38 mm x 11,9 mm x 45 mm. Der er SuperLuminova lume i visere og timemarkører. Det giver endnu mere spræl til urenes farverige design, at lumen også er farvet i enten rød, gul eller grøn.


Da urene ikke har en reel urskive finder man teksten printet på undersiden af safirglasset, hvilket giver uret et ret funky og futuristisk udtryk.
I uret sidder et Rado kaliber R808, der er Rados version af Powermatic 80 urværket. Dette er et automatisk urværk med 80 timers gangreserve.

Personligt kan jeg godt lide, at de nye DiaStar Original Skeleton Summer Editions er sportsure, der både med lume og 100 meter vandtæthed ikke er et gimmick men reelle sportsure.
Prismæssigt koster stålmodellerne 2.150 schweizerfranc svarende til cirka 17.500 kr. Guldversionen koster 2.400 schweizerfranc svarende til cirka 19.500 kr.
Se mere på Rados hjemmeside.







