Nyheder

Rado introducerer nyt og anderledes Captain Cook dykkerur: Officielt European Cricket ur

Rado lancerer nu en anderledes variant af sit retro-inspirerede dykkerur i form af Captain Cook x European Cricket Special Edition. Det schweiziske urmærke er nemlig officiel tidstager af cricket i Europa. Den nye model har sjove detaljer.

TAG Heuer sponsorerer Formel 1, Rolex sponsorer blandt andet golf og Wimbledon, Tissot sponsorerer Tour de France, Omega tager tid til OL og så er der Rado, som sponsorerer europæisk cricket.

Ure og sport går hånd i hånd, men et af de mere kuriøse samarbejder i hvert fald på vores breddegrader og samarbejde mellem schweiziske Rado og European Cricket, der er den officielle organisation for sporten i Europa.

I Europa er der cirka 250.000 registrerede cricketspillere, men sporten er markant større i Asien. Og samlet set globalt spiller 300 millioner cricket.

European Cricket arrangerer blandt andet de kortere T10 turneringer, hvor kampene oftest varer det samme som en fodboldkamp. Og når der er kampe, så er Rado officielt tidstager.

Det fejrer Rado nu med et nyt Captain Cook målrettet de mange cricketfans.

Billede: Rado.

Kaster man et hurtigt blik på Rado Captain Cook x European Cricket reference R32138208, så ligner det til forveksling en af de mere dressy two tone udgaver af Captain Cook. Men dvæler man lidt mere ved uret, så dukker et par sjove detaljer op.

For det første er det bevægelige Rado flyttet fra klikken 12 til klokken seks. I stedet har Rado påførst tre gyldne prikker under klokken 12, hvilket symboliserer at se en cricketbane fra luften.

Det er også en fin detalje, at Rado har udstyret ringen udenom den smukke mørkeblå sunburst urskive med en guldtone. Det giver uret et varmt og eksklusivt præg.

Billede: Rado.
Billede: Rado.

Det nye Rado Captain Cook x European Cricket er et velvoksent professionelt dykkerur, der trods den finde guldbelægning via pvd-belægning, kan klare de fleste strabadser. Uret måler 43 mm x 16,2 x 49,8 mm.

Det er et gedigent ur, men det er godt, at længden på trods af en diameter på 43 mm holdes under 50 mm.

Uret har dobbeltbuet safirglas foran og indgraveret bagkasse. Det er konstrueret i 316L stål med både polerede og børstede overflader. Kronen, lynetten og midterleddene på lænken har pvd-overfladebelægning med guld.

Billede: Rado.

En særlig fed ting ved uret er, at Rado inkluderer lænke, NATO-rem og gummirem. Og alle tre er udstyret med et udskiftningssystem, så man nemt kan skifte imellem remme og lænke.

Lynetteindlægget er i poleret keramik med guldfarvede minutmarkeringer. Og med 300 meter vandtæthed skal man ikke være nervøs ved at dykke med uret.

Billede: Rado.
Billede: Rado.
Billede: Rado.

I uret sidder et Rado kaliber R763, der bygger på det automatiske schweiziske Powermatic 80 urværk fra Swatch Group. Man får dermed 80 timers gangreserve og Nivachron balancefjeder, der er amagnetisk.

På lænken vejer uret 168 gram, oplyser Rado.

Det fremgår ligeledes af hjemmesiden, at diameteren er 42 mm, mens pressematerialet siger 43 mm.

Billede: Rado.

Prisen for uret er 22.500 kr.

Du kan se mere på Rados hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!