Nyheder

Rado lancerer mekanisk smartwatch lignende ur: Rado Anatom med 42 års historie bliver farverig

Rado præsenterer nu tre nye versioner af deres smartwatch-lignende Anatom-modeller, der nu lanceres 42 år efter urmodellen blev lanceret første gang. Mindre størrelse og automatisk urværk samt keramisk materiale.

“Master of materials” er et af schweiziske Rados slagnumre. Schweizerne er især kendt for deres anvendelse af keramik til konstruktionen af urkasser, lænker og meget mere.

Fornylig lancerede man to nye versioner af det automatisk kronografdykkerur Captain Cook High-Tech Ceramic Chronograph. LÆS MERE OM URENE HER.

Nu vækkes det rektangulære og futuristisk udseende Anatom til live igen.

Den røde version af Anatom. Billede: Rado.

Anatom kommer i fire farvevalg, hvor urskiven og gummiremmen står for det farverige:

  • Rød – R10201409
  • Gul – R10201259
  • Grøn – R10201319

Det er interessant, at den yderst populære farve til ure, blå, ikke er en del af kollektionen.

Fælles for urene er, at de kommer påmonteret en gummirem. Urkassen er konstrueret i PVD-behandlet stål, mens lynetten og kronen er konstrueret i keramik – det af Rado døbte High-Tech Ceramic.

Den grønne version. Billede: Rado.

Selve urskiven her et gradueret udseende, hvor farven yderst på urskiven bliver mørkere og ender i sort, hvilket matcher urkassen. Glasset er safir og urene holder 50 meter vandtæthed.

Anatom anno 2025 måler 32,5 mm i bredden og 46,3 i længden. Højden er 11,3 mm.

Det er interessant, at Rado ikke anvender de i Swatch Group allestedsnærværende Powermatic 80 urværker.

I stedet er urværket det automatiske Rado R766 værk, der teknisk set er inhouse.

R766 urværket. Billede: Rado.

Dette urværk er ganske imponerende. Det er baseret på et ETA 2892, der tikker med 28.800 vibrationer i timen og holder flotte 72 timers gangreserve. Dermed opnår man næsten samme gangreserve som Powermatic 80, men man får en mere glidende bevægelse af sekundviseren fra 21.600 til 28.800 vibrationer i timen.

Billede: Rado.

Rado prissætter Anatom til 28.700 kr. Se mere på Rados hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!