Artikler

Priserne på brugte ure fortsætter med at stige: Tudor, Rolex og Breitling bliver dyrere

Den positive udvikling på markedet for brugte luksusure, hvor priserne langsomt stiger og markedet stabiliseres, fortsætter. Generelt steg markedet i april, men Tudor, Breitling og Rolex er højdespringere.

Et marked for luksusure, hvor den prismæssige afstand mellem et nyt ur og et brugt eksemplar af samme ur er ikke udelukkende sundt. Omvendt er et marked, hvor forskellen på nye og brugte ure er for høj i de brugte ures favør heller ikke sundt.

Markedet for brugte luksusure – det sekundære marked – eksploderede op til og under Corona. I foråret 2022 begyndte priserne at falde markant, og en række urmærker, der havde øget priserne under den voldsomme efterspørgsel, er nu i store problemer.

For eksempel Girard-Perregaux, der kæmper med den enorme udfordring, at brugtpriserne på f.eks. et Laureato er 40 procent lavere end et nyt eksemplar. LÆS MERE OM DETTE HER.

LÆS MERE OM PRISUDVIKLINGEN PÅ TUDOR BLACK BAY 58 HER.

Dugfriske tal fra prisindekset WatchCharts.com viser dog nu, at markedet udvikler sig i en sund retning. Priserne stiger langsomt, og en del af de urmærker, der har tabt stort på værdifastholdelse, som f.eks. Tudor, Breitling, Zenith og Girard-Perregaux nu stiger i pris.

Billede: WatchCharts.com.

Set over 12 måneder løbende er det generelle marked for brugte luksusure steget med 10,7 procent. Det er især ledt an af de tre toneangivende urmærker for det sekundære marked; Patek Philippe med 18,8 procent, Rolex med 9,8 procent og Audemars Piguet med 5,5 procent.

Isoleret til prisudviklingen i april var denne også gunstig for de tre store.

“I april steg det samlede markedsindeks med +2,1 %. Rolex steg med +2,5 %. Patek Philippe (+1,3 %) og Audemars Piguet (+0,9 %) forlængede deres flere måneder lange positive væksttendenser, blandt andet takket være stærke resultater for henholdsvis Aquanaut (+2,5 %) og Royal Oak (+1,0 %). Cartier (+1,7 %) og Omega (+1,1 %) fortsætter med at føre an i mellemsegmentet,” skriver WatchCharts.com.

Tabere bliver til vindere: Tudor, Breitling og Zenith i flot vækst.

Kollage: Time & Crown.

Her på Time & Crown har vi tidligere analyseret prisudviklingen på tre Tudor Black Bay 58. I analysen kunne man se, at priserne faldt op 40-50 procent fra ny til brugt på et Black Bay 58. Umiddelbart en god nyhed til køberne af et brugt eksemplar, men generelt en uheldig udvikling for markedet, når tabene fra nyt til brugt er så massivt.

Det samme har vi analyseret os frem til for Breitling SuperOcean modellerne. LÆS MERE OM DET HER.

Men netop hårdt ramte mærker som Tudor, Breitling, Zenith og endda Girard-Perregaux fortsætter nu for fjerde måned i streg den positive prisudvikling, det viser WatchCharts.coms tal.

Billede: WatchCharts.com.

Højdespringeren er Tudor med en prisudvikling alene i april på over seks procent. Breitling følger efter med en prisstigning på cirka tre procent. Blandt andet Cartier, Zenith, TAG Heuer, Omega, Chopard og Girard-Perregaux steg også i pris med mellem to og en procent.

Dermed kan vi nu se, at det næste lag af urmærker udvikler sig positivt. Det tegner et billede af et marked for brugte luksusure, hvor den generelle udvikling ikke alene er drevet af de mest efterspurgte mærker.

“Bemærkelsesværdigt nok var det kun fire ud af de 27 store mærker, der tabte terræn i april: BVLGARI (-0,2 %), Parmigiani Fleurier (-0,4 %), Piaget (-0,7 %) og Bell & Ross (-0,9 %). Vores Tudor-indeks steg mest (+6,4 %), men det skyldtes primært en teknisk detalje, da dyrere skivevarianter af Black Bay Chrono Ref. 79360N trak den gennemsnitlige markedspris op. Overordnet set fortsætter den stadig mere udbredte vækst på det sekundære marked med at skabe optimisme,” skriver WatchCharts.com.

Billede: WatchCharts.com.

Dykker med ned i specifikke modeller, så var det i april Breitlings Chronomat, der steg mest med gennemsnitligt 4,2 procent.

Breitling Chronomat B01 42. Billede: Breitling.

Det tyder på, at den generelle positive udvikling på aktiemarkederne også kan ses på markedet for brugte luksusure. De prisstigninger, som vi nu ser, er positive for mange urmærker, som en del forbrugere holder fingrene fra at købe fra nyt, da tabet ved salg på det sekundære marked er voldsomt.

Flere artikler om prisudviklingen på ure direkte på mail til dig? Tilmeld dig vores GRATIS nyhedsbrev her:

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!