Artikler

Her er danskernes ti favorit luksusure: Er Rolex, Omega eller Cartier mest populært?

Der er en række urmærker, der løber med danskernes kærlighed, når det handler om fine luksusure. Sammen med FindUret.dk har Time & Crown analyseret data fra tusindevis af danskere. Her er de ti mest populære luksusure herhjemme.

Er det Omega, er det Patek Philippe eller er det Rolex, der løber med danskernes gunst, når de søger efter og køber brugte luksusure? Det har FindUret.dk og Time & Crown nu svaret på, efter vi har analyseret tusindevis af klik og salg af ure hos danske forhandlere af preowned luksusure.

Tidligere har vi via data kunnet se, hvilke urmærker der er mest populære i de danske byer. For eksempel er det mest populære ur i Kolding Breitling, i Herning er Rolex det mest populære urmærke og på Frederiksberg er det mest populære ur Patek Philippe.

Samler man alle data på baggrund af over 50.000 klik på ure på FindUret.dk, så kan man se, hvilke urmærker der er danskernes samlet set mest eftertragtede.

På FindUret kan man se alle de preowned luksusure, der er til salg hos danske forhandlere. Screendump: FindUret.dk.

“Preowned luksusure er virkelig noget danskerne er interesseret i. Trafikken på FindUret.dk er voksende, så jeg kan godt mærke, at den globale interesse for preowned luksusure også er kommet til Danmark,” siger Michael Lindahl, der er grundlægger af FindUret.dk.

Internationale tal viser, at markedet for preowned luksusure i 2025 voksede med hele 36,4 procent. Og i første halvår af 2026 voksede markedet yderligere 37 procent.

FindUret.dk er en platform, der samler alle de preowned luksusure, som er til salg hos danske forhandlere. Sammen med Time & Crown tilbyder FindUret.dk en mulighed for at forhandlerne mere effektivt kan markedsføre urene, mens de mange ur-interesserede danskere nemmere kan finde det ur, som de søger efter og få flere informationer og viden om urene.

“Jeg skabte faktisk FindUret.dk, fordi jeg selv manglende denne service. Jeg blev træt af at skulle surfe rundt på mange sites, når jeg søgte efter et ur. Du kan man se alle ure til salg et sted, og så bruger jeg Time & Crown til at lære mere om ure, markedet og også læse om de nyeste ure på markedet,” fortæller Michael Lindahl.

Michael Lindahl. Billede: Privatfoto.

Når man går data efter i sømmene, er det spændende at se, hvilke ure danskerne bedst kan lide. Fra nummer ti til seks finder vi således en gruppe af meget klassiske og historiske urmærker.

Grafik: Time & Crown.

Patek Philippe og Audemars Piguet er to af de helt klassiske high horology urmærker med modeller som Nautilus og Royal Oak. Men også et urmærke som Jaeger-Lecoultre, der sniger sig ind på 10. pladsen, er et af de ikoniske og klassiske urmærker på første klasse.

“Et af de dyreste ure, der er solgt i Danmark i år er faktisk et Patek Philippe Perpetual Chronograph 5970G-001. Det var sat til salg til en pris på 1.500.000 kr.,” siger Michael Lindahl.

“Det er også interessant, at Breitling kommer ind på top ti. Det er et urmærke, der er meget populært især i Jylland, hvor Breitling er efterspurgt i Kolding, Silkeborg, Aarhus, Horsens og så sniger Sjælland sig med ind på listen via Ringsted,” forklarer Michael Lindahl.

Patek Philippe og Audemars Piguet er to af de tre mest dominerende urmærker på markedet for preowned ure. Patek Philippe er generelt set steget næsten 20 procent i pris alene i 2026.

Rolex topper – men Omega, Cartier, IWC og Tudor er med på toppen

Grafik: Time & Crown.

Ikke overraskende topper Rolex listen over det mest populære urmærke i Danmark. Her adskiller Danmark sig ikke fra resten af verden, hvor Rolex på markedet for brugte ure står for 30 procent af det samlede salg. Og i den schweiziske urindustri er Rolex også på cirka 30 procent markedsandel.

Globalt er Omega nummer fem på listen over de mest populære urmærker, men hos danskerne er Omega oppe på en andenplads.

“Jeg ser især en stor efterspørgsel efter Omega Speedmaster Professional. Det er et ikonisk ur, som rigtig mange søger på. Prismæssigt er det også et ur, der med en gennemsnitspris på 36.995 kr., er til at købe. Også et lækkert dykkerur som Seamaster Diver 300M med en gennemsnitspris på 37.347 kr. er et fremragende schweizisk dykkerur, der koster langt mindre end et Rolex,” forklarer Michael Lindahl.

Omega Speedmaster. Billede: Omega.

I top top fem finder man også Cartier, der ikke er et overraskende urmærke i toppen af danskernes gunst, da Cartier både til herrer og damer tilbyder tidsløse og klassiske modeller som Santos og Tank.

Det er også interessant, at vi herhjemme er meget glade for urmærker som IWC og Tudor. Det er to internationalt store sportsursbrands, men globalt er igen af dem at finde på top ti. I Danmark er de to urmærker helt fremme som nummer fire og fem.

“Tudor Black Bay er en best seller i Danmark. Som model er Tudor dykkeruret faktisk det fjerde mest populære ur herhjemme, kan jeg se på baggrund af søgningerne og salget. Det er faktisk også et af de absolut mest populære schweiziske luksusure til under 20.000 kr.,” forklarer Michael Lindahl.

Cartier Tank er oppe som nummer tre over specifikke modeller, der er de mest populære i Danmark. Men det er interessant, at man ikke finder en eneste model fra IWC på listen er de mest populære modeller. Som urmærke sniger piloturmærket sig dog ind på en samlet fjerdeplads.

Tudor Black Bay 58. Billede: Tudor.

Det overrasker ikke professionel urhandler Lasse Holm Andersen, der ejer Urbørsen, at Rolex er nummer et.

“Det er bare et urmærke, der er utroligt populært. Det er alle de kendte modeller som Datejust, GMT-Master, Daytona og Submariner, som jeg sælger mange af,” har han udtalt til Time & Crown.

Her på Time & Crown har vi fornylig zoomet ind på et smukt Rolex Datejust 41 126334, som Urbørsen har til salg. Du kan læse mere om uret her.

Rolex Datejust 41 126334. Billede: Time & Crown.

Hvis du vil dykke ned i, hvor i landet specifikke urmærker er mest populære, så kan du læse mere om dette i denne artikel:

FØLG TIME & CROWN PÅ FACEBOOK.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!