Nyheder

Panerai introducerer nyt Submersible dykkerur i samarbejde med eventyrer

Det italienske urmærke lancerer nu et nyt Submersible i samarbejde med eventyreren Mike Horn. Uret henvender sig til eventyr både på land og i vand.

Hvad med en vandring til fods rundt om ækvator i halvandet år, eller hvad med en vandretur rundt om polerne på 24 måneder?

Spørger man den sydafrikanske-schweiziske eventyrer Mike Horn, så er det lige præcis sådan ægte udfordringer udfolder sig. Og det skal gerne ske med et Panerai ur om håndleddet.

De blå og gule farver matcher perfekt på den lettere teksturerede urskive. Billede: Panerai.

I to årtier har det italienske Swiss Made urmærke samarbejdet med Mike Horn, og nu lancerer de i samarbejde Panerai Submersible PAM01676. Uret er designet i fællesskab, og ifølge Panerai er det et ur, der henvender sig til opdagelse både på land og i vand.

Bagkassen bærer Mike Horns autograf. Billede: Panerai.

Uret er i Panerais Submersible samling, der er det italienske urmærkes dykkerure. Det har da også en roterende lynette med keramisk indlæg. Lynetten og urskiven er holdt en en mørkeblå farve, der minder om den mørkeblå farve, som Omega anvender til Seamaster Diver 300M. Submersible under klokken tolv, viseren på small seconds klokken 9 og angivelsen af vandtætheden er i gul farve, hvilket sammenholdt med den blå farve giver uret et sommeragtigt udseende.

Mike Horn og PAM01676. Billeder: Panerai.

Uret holder 300 meters vandtæthed og kommer på en blå matchende gummirem. Der er desuden en ekstra rem med i urkassen. Uret er konstrueret i børstet stål. Uret måler 44 mm i diameter, og det måler 13,3 mm i tykkelse, så det er klassisk Panerai størrelse.

En fin detalje er, at kronen er blå. Billede: Panerai.

I uret sidder Panerais inhouse urværk kaliber P.900. Værket er skabt af ValFleurier, der er ejet af Richemont, der også ejer Panerai. Så der er teknisk set tale om et inhouse urværk. Det er et urværk, som Panerai anvender i mange af sine ure. Det byder på 28.800 vibrationer i timen og yderst solide 72 timers gangreserve.

Uret er prissat til cirka 84.000 kr.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!