Nyheder

Oris opdaterer ProPilot Date med nyt design: Lancerer seks nye referencer

Oris har frisket designet på ProPilot Date modellerne op med to nye ure, der kommer i seks forskellige konfigurationer. Ved at bruge mere prisvenlige urværker, holder Oris prisen på de nye ProPilot nede.

Oris er noget så sjældent som et uafhængigt urmærke. Udviklingen for urmærket fra Hölstein fra det nordlige Schweiz tæt på den tyske og franske grænse har været bemærkelsesværdig i de seneste år.

I en industri, der er præget af store grupper, der ejer adskillelige urmærker og luksusbrands, lykkes Oris med at forblive selvstændige og konstant investere i at udvikle kvaliteten i ure og urværker.

For næsten præcis fem år siden tog Oris et kæmpe skridt ved at lancere sig eget inhouse automatiske urværk kaliber 400.

Dermed kan Oris bevæge sig imellem egne urværker og modificerede urværker fra eksterne leverandører.

Nu relanceres Oris’ moderne pilotur ProPilot Date i et nyt og friskt design udstyret med Sellita værker.

Det mest distinkte nye design. Billede: Oris.

Oris har genskabt urskiven i en tekstureret behandling, hvor tallene fremstræder mindre markant og så er time- og minutmarkører præsenteret i et mere moderne udseende.

Mest distinkt er den sandfarvede version, der skiller sig ud. Der lanceres også en sort version, der i sit farvevalg byder på mere kendt udseende. Mens den brune version også skiller sig ud.

Billede: Oris.

Oris leger med både orange og røde farver på de to nye modeller, der også har fået en nydesignet urkasse, der er slankere og mere elegant i sin udformning.

I alt lanceres seks nye referencer i form af de tre farver; sand, brun og sort. Og så om man vælger uret på læderrem eller stållænken. Stållænken er udstyret med Oris’ specielle og ret geniale sikkerhedsselespænde.

Den brune version. Billede: Oris.
Billede: Oris.

Det nye Oris ProPilot Date måler 41 mm i diameter, 11,7 mm i højden og 49 mm i længden. Uret er udstyret med safirglas på begge sider, og det holder solide 100 meter vandtæthed.

Oris’ modificerede Sellita urværk. Billede: Oris.

I uret sidder et modificeret schweizisk Sellita SW-200 automatisk urværk, som Oris har døbt kaliber 733. Der er tale om en nyere version af urværket med 41 timers gangreserve. Det tikker med 28.800 vibrationer i timen.

Billede: Oris.
Billede: Oris.

Oris har prissat det nye ProPilot Date til cirka 15.000 kr. på læderrem og 16.000 kr. på lænken.

Se mere på Oris’ hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!