Omega fejrer milepæl efter 10 år: 2,5 millioner ure er nu blevet METAS-certificeret
I 2015 satte Omega nye standarder for test af sine ure ved at entrere med det schweiziske meteorologiske institut METAS. Nu i 2025 har over 2,5 millioner ure fra Omega gennemgået og bestået testen.
Schweiziske urmærker konkurrerer på mange parametre. Et af dem et præcisionen. Her dyster urproducenterne med hinanden om at kunne levere de mest præcise mekaniske ure – også selvom præcisionen aldrig reelt vil kunne hamle op med f.eks. din smartphone.
Rolex har sin Superlative Chronometer standard, mange urmærker benytter sig af COSC, Jaeger-Lecoultre tester sine ure i 1.000 timer og Omega har taget skridtet videre i samarbejde med det schweiziske meteorologiske institut METAS.
Man man med rette stille spørgsmålet: hvad er METAS certificering af et ur?

En COSC certificering er en gennemgående test over 15 dage og 60 timer af selve urværket. For at kunne få en COSC certificering skal urværket blandt andet være præcist til +6 sekunder eller -4 sekunder i døgnet.
METAS tager dette skridtet videre på alle niveauer. For at opnå en METAS certificering testes urværket nemlig installeret i selve uret.
Over ti dage testes urene, og de skal bestå følgende:
- Magnetisk modstandskraft til minimum15.000 Gauss – test af urværket
- Magnetisk modstandskraft til minimum15.000 Gauss – test af hele uret
- Test af urværkets præcision i seks positioner over 24 timer – både magnetiseret og afmagnetiseret
- Test af urets præcision i varme og kulde over 24 timer
- Test af urets præcisionsafvigelse i seks positioner
- Test af urets præcision 100 procent optrukket og 33 procent optrukket
- Test af gangreserven
- Test af vandtætheden

Omega indledte samarbejdet med METAS i 2015 og kan dermed i 2025 fejre 10 års jubilæum. Siden 2015 er over 2,5 millioner ure fra Omega blevet testet og har bestået testen. Dermed kalder Omega urene for Master Chronometer.
“Master Chronometer er mere end en certificering for Omega. Det er en demonstration af vores DNA og vores historiske ønske om at overgå de accepterede standarder. I min tid som CEO for Omega har jeg med stolthed set udrulningen af Master Chronometer til alle vores kollektioner, og jeg har bevidnet den værdi, som det har tilført vores mærke direkte,” siger Raynald Aeschlimann, der er CEO for Omega i en pressemeddelelse.



Omega er den del af ur-konglometatet Swatch Group. På listen over de 50 største schweiziske urmærker indtager Omega en tredjeplads efter Rolex og Cartier.






