Nyheder

Tudor udvider Black Bay samlingen massivt med nye farver og størrelser

Tudor har på Watches & Wonders afsløret en omfattende udvidelse af Black Bay dykkerur-kollektionen. Der er tilføjet nye farver, størrelser og en helt ny hvid Black Bay Pro GMT.

Hvis nogen skulle være i tvivl om, at Tudor satser helhjertet på Black Bay samlingen af sportsure, så har det schweiziske urmærke netop gjort al tvivl til skamme. I forbindelse med Watches & Wonders introducerer Tudor nu en række nye farver, størrelser og variationer.

I denne artikel vil vi kort samle alle de nye Black Bay modeller i en overskuelig oversigt.

Tudor Black Bay 58 Burgundy

Billede: Tudor.

Det kommer måske ikke som den store overraskelse, at Tudor tilføjer endnu en ny farve til Black Bay 58 samlingen. Sidste år lancerede Tudor en model i 41 mm med lilla lynnette, og nu kommer så BB58 modellen i de 39 mm i komplet lilla farve.

Det er desuden interessant, at det nye Black Bay 58 nu er tilgængelig på oysterlænke, jubilee-stil lænke og gummirem.

Billede: Tudor.

Dimensionerne følger de klassiske mål med 39 mm i diameter, 11,7 mm i tykkelse og 46,5 mm i længde. Uret er udstyret med et METAS certificeret MT5400-U automatisk urværk med 65 timers gangreserve. Uret har 200 meter vandtæthed.

Billede: Tudor.

Priserne varierer mellem 33.400 og 35.900 kr.

Tudor Black Bay 68

Billede: Tudor.

Ganske overraskende nøjes Tudor ikke med at udvide med en ny farve i Black Bay 58 kollektionen. Black Bay udvides nu med to nye modeller under navnet Black Bay 68. Der kommer en model med sølvfarvet urskive og en model med blå urskive.

Fælles for modellerne er, at de måler 43 mm i diameter. Så det er en mulighed for Black Bay fans, der ikke finder 39 mm eller 41 mm stort nok.

Billede: Tudor.

En anden interessant detalje ud over størrelsen og urskivernes farve er, at Tudor har valgt ikke at tilføje en dato. Der er derfor tale om et mere rent og nærmest formelt-stilet hverdags ur med dykkerursfunktionalitet.

Uret måler 43 mm i diameter og 13,6 mm i tykkelse. Det har 200 meter vandtæthed.

I uret sidder et Tudor MT5601-U urværk med 70 timers gangreserve.

Billede: Tudor.

Uret kommer på Tudors oyster-stilede stållænke. Det er prissat til 36.750 kr.

Tudor Black Bay Pro „Polar‟

Billede: Tudor.

Tudors GMT-ure i mindre størrelse har schweizerne givet navnet Black Bay Pro. Urene måler 39 mm i diameter ligesom Tudor Black Bay 58 GMT. Så der er anelse forvirrende med de mange GMT-ure i Black Bay linjen.

Den nye model er en version med hvid urskive, der udvider samlingen, som blev lanceret med en sort urskive for nogle år siden.

Billede: Tudor.

Det nye „Polar‟ Black Bay Pro kan købes på lænke, NATO-rem eller en hybrid gummi-læderrem. Tykkelsen har været et kritikpunkt, da det blot 39 mm store ur er 14,6 mm tykt. Dette er der ikke ændret på, men uret bæres alligevel kompakt.

Billede: Tudor.

I uret sidder Tudors MT5652 urværk med 70 times gangreserve. Uret er vandtæt til 200 meter.

Prismæssigt er det en attraktiv model, hvis man gerne vil have det Rolex inspirerede vintagelook. Priserne varierer fra 31.750 til 34.250 kr.

Tudor Pelagos Ultra

Billede: Tudor.

Spekulationerne om nye modeller indenfor Tudors toolwatch dykkerurslinje Pelagos har været mange. Men Tudor går ikke ned i størrelse eller potens i 2025. Det nye Pelagos Ultra er nemlig lidt af et dykkerursmonster.

Vandtæthede er bøffet op til imponerende 1.000 meter, og uret har også fået vokseværk til 43 mm. Det er en lidt anden vej en f.eks. Pelagos 39 i 39 mm.

Billede: Tudor.

Uret er konstrueret i titanium og er der med et stort og voldsomt dykkerur, der ikke vejer så meget. Størrelsesmæssigt er uret 43 mm i diameter og 14,5 mm i tykkelse. Det er udstyret med Tudors MT5612-U automatiske urværk med 65 timers gangreserve.

En fin detalje er, at „Pelagos‟ er skrevet med turkis over klokken seks.

Tudor Pelagos Ultra er prissat til 46.500 kr. og kommer både med oysterlænke og en gummirem.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!