
Nye tal på priserne på brugte ure: Rolex og Audemars Piguet falder i pris
Priserne på det sekundære marked for luksusure fortsætter med at falde. En lang række urmærker falder i pris – herunder Audemars Piguet, Rolex og Panerai, mens Patek Philippe og TAG Heuer stiger i pris.
Det synes efterhånden som en fjern fortid, da priserne på det sekundære marked (brugte ure, red.) bare steg og steg. I foråret 2022 toppede priserne efter Corona og de mange spekulanter havde købt stort op af luksusure.
Men siden er priserne bare faldet og faldet. De nyeste tal fra prisindekset WatchCharts.com viser nu, at priserne tog endnu et dyk i august, hvorfor en lang række ure nu er billigere at købe i september.
En ny analyse, der er beskrevet her på sitet, viser, at hele 18 modeller fra Rolex nu sælges til under eller til nogenlunde listeprisen fra forhandlerne.

Sådan ser billedet på prisudviklingen for brugte ure ud set over et år. Samlet set er priserne faldet med 0,7 procent. Det er interessant, at priserne på Rolex (0,8 procent) og især priserne på Audemars Piguet (4,1 procent) er faldende.
Patek Philippe er som det eneste af de tro toneangivende urmærker på brugtmarkedet i vækst med 1,5 procent.
Set i et kortere tidsinterval forklarer WatchCharts.com:
“WatchCharts Overall Market Indeks faldt en smule i august med 0,1 procent. For den sjette måned i træk steg Patek Philippe priserne (0,3 procent), mens Rolex og Audemars Piguet faldt med -0,3 og -0,1 procent,” lyder det.
TAG Heuer, Grand Seiko og Omega stiger i pris

Dykker man ned i prisudviklingen på de enkelte urmærker på det sekundære marked, så er TAG Heuer overraskende i vækst med hele 1,8 procent i august. Lige efter kommer Grand Seiko med 0,9 procent, Omega med 0,7 procent og Cartier og Tudor begge med 0,5 procent.
Det er en kærkommen prop i prisfaldet på brugte Tudor, der er faldet drastisk i pris på det sekundære marked.
“Gennemsnitsprisfastholdelsen for Tudor set over et år er -38,3 procent. Det betyder, at et nyt Tudor i gennemsnit koster 38,3 procent mindre på det sekundære marked. Dette er på baggrund af 78 modeller, der følges,” skriver WatchCharts.com.

Vacheron Constantin får også sat en lille prop i, i august, efter kontinuerlige prisfald. Mærker som A. Lange & Söhne, Hublot, Breguet, Jaeger-Lecoulte og Piaget faldt mest. Sidstnævnte med over to procent.

Zoomer man ind på specifikke urmodeller, så voksede Breitling Chronomat med 2,0 procent, Rolex med Day-Date med 1,1 procent og Cartier Tank med 1,0 procent mest i pris i august.
Største fald stod IWC Aquatimer -2,6 procent og Vacheron Constantin Traditionelle med -2,9 procent for.
Her er årets vinder og tabere… indtil videre

Tager man et kig på, hvilke urmærker der til og med august 2025 er vokset mest i pris på det sekundære marked, og hvilke der er faldet mest i pris, så er der dårligt nyt til ejere af Blancpain, Piaget og Jaeger-Lecoultre.

Blancpain og Piaget har begge tabt omkring 12 procent værdi på brugtmarkedet. Det vil sige, at havde man i januar et Blancpain til 100.000 kr., så vil man i dag gennemsnitligt få 88.000 kr. for uret. Det samme gælder f.eks. Piaget med et tab på 12.000 kr. i værdi.
“De fleste urmærker er faldet i pris i år. De urmærker, der klarer sig dårligst er Blancpain (-12.6%), Piaget (-12.5%), and Jaeger-LeCoultre (-8.5%). Blancpain’s two largest collections—Fifty Fathoms and Villeret—declined by -10.7% and -16.9% respectively. For Piaget, the Polo collection is down -10% while the Altiplano is down -16.2%. The Reverso (-5%) and the Polaris (-6.2%) of Jaeger-LeCoultre have also fared better than its dress watch collections like the Master (-9.7%) and the Rendez-Vous (-14.2%),” skriver WatchCharts.com i analysen.

“Af de 25 mest toneangivende urmærker har kun fem oplevet at stige i pris indtil videre i år. Patek Philippe (+2.8%), Rolex (+1.6%), Grand Seiko (+1.6%), Omega (+0.9%), and Cartier (+0.3%),” skriver WatchCharts.com.
FÅ FLERE NYHEDER SOM DENNE VED AT ABONNERE PÅ VORES GRATIS NYHEDSBREV. SKRIV DIG OP HERUNDER:
.






