Nu falder priserne på Audemars Piguet x Swatch Royal Pop: Disse Royal Pop er billigst lige nu
Efter cirka to uger er dampen ved at gå af den vilde hype, der fulgte, da Swatch og Audemars Piguet sendte Royal Pop på markedet. Priserne på brugtmarkedet stabiliserer sig nu, og især to modeller koster nu kun lidt mere end nyprisen.
90.000 kr. for et lommeur i plastik. Det var en af de priser, som man kunne se på det sekundære marked (brugtmarkedet) kort efter Audemars Piguet og Swatch lancerede Royal Pop.
Efterspørgslen og hypen eksploderede den 16. maj, hvor urene blev lanceret. Som omtalt her på Time & Crown måtte politiet endda rykke ud med tåregas, der opstod slagsmål og i mange byer måtte Swatch lukke sine butikker.
Det store handelssite for ure, Chrono24.com, kunne i sidste uge sende statistik på gaden om prisudviklingen på Royal Pop – samt hvilke modeller der er mest (u)populære.
Vi har holdt øje med prisudviklingen på Chrono24.com, EBay og DBA.dk. Og priserne falder nu generelt, så især to modeller nu kan fås til – kun – cirka 1.000 kr. over prisen for at ligge i kø foran en Swatch butik.
Så det tog 14 dage for at hypen begyndte at falde igen.

Ifølge Chrono24.com er det “Green Eight” og “Lan Ba”, der er henholdsvis den grønne og den blå/lyseblå udgave af Royal Pop, der er mindst populære.
Men en rundtur på de tre sites for salg af bruge ure, viser, at det primært er den lyserøde “Otto Roso”, der er den mindst eftertragtede model. Det er i hvert fald den model, der er klart flest til salg af til de laveste priser.


Der er eksemplarer til salg af “Otto Rosso” til 4.060 kr. og 4.205 kr. på Chrono24.com. Her er det netop den lyserøde model, der dominerer, når man sorterer efter laveste pris.
Bevæger man sig lidt længere op i pris, begynder den lysegrønne/lyseblå model “Blaue Acht” at dukke op til priser på omkring 5.000 kr.

Listeprisen for et Royal Pop er 2.900 kr. for modellerne med to visere og 3.000 kr. for modellerne med small seconds. Så det er stadig en prisforøgelse på 25-40 procent på det sekundære marked for de mindst eftertragtede modeller.
Det er en interessant udvikling for et ur, der reelt er et lommeur i plastik med en robotproduceret manuelt optrukket mekanisk urværk.
på EBay er priserne lidt højere end på Chrono24.com.

På EBay er det ligeledes “Otto Rosso” og “Blaue Acht”, der er de mest tilgængelige. Priserne er lidt højere, da de billigste eksemplarer koster cirka 4.700 kr.
Man skal tage sig i agt på EBay, da en del sælgere ingen historisk med feedback fra købere har. På Chrono24.com kan man benytte en Escrow funktion, så pengene først frigives, når man har modtaget uret.
Bevæger vi os til den hjemlige breddegrader, så er udbuddet på DBA.dk markant mindre end på de to store internationale platforme, mens priserne er markant højere.

Her forsøges med priser på helt op til 20.000 kr. for et sæt bestående af de to mindst eftertragtede modeller. Er man sulten efter et Royal Pop, og ønsker man ikke at stå i kø, så kan man med fordel overveje at købe via en af de internationale platforme.
Et god bud er dog, at efterspørgslen fortsætter med at falde, så hypen også falder. Dermed kan man nok inden længe gå direkte ind fra gaden og købe et Royal Pop.







