Nyheder

Moritz Grossmann lancerer sektor urskive Benu Power Reserve luksusure

Det ultra-eksklusive tyske urmærke Moritz Grossmann lancerer nu to underskønne sektor urskive luksusure i Benu Power Reserve kollektionen.

Rolex producerer 1.000.000 ure om året, Audemars Piguet producerer 50.000 ure årligt og Patek Philippe producerer 60.000 ure årligt. Alle tre urmærker er kendt som eksklusive urproducenter.

Og så er der tyske Moritz Grossmann fra den lille østtyske ur-by Glashütte. Tyskerne kan man i sandhed kalde for et eksklusivt mikromærke, for Moritz Grossmann producerer kun 200 ure årligt.

I blandt de 200 årlige ure finder man nu to smukke Benu Power Reserve med sektor urskive.

Billede: Moritz Grossmann.

Samtlige ure produceret af Moritz Grossmann er produceret i hånden. Det lille tyske urmærke stræber efter de mest klassiske dyder, når det kommer til urmageri. Derfor er et Moritz Grossmann også et ultra eksklusivt urmærke, som er både dyrt og svært at komme i nærheden af.

Der er da også bare 46 ansatte til at tilfredsstille efterspørgslen efter de smukke tikkende kunstværker.

Benu er Moritz Grossmanns klassiske design, hvor tyskerne har adskillelige forskellige modeller.

Nu udvides Benu med to Power Reserve modeller, der har sektor urskive.

Billede: Moritz Grossmann.

Urens tilblivelse er lige så eksklusiv som materialerne, for de nye Benu Power Reserve er kun tilgængelige i rosa guld eller hvidguld – begge i 41 mm diameter og 11,65 i højden.

Det nye ved de to modeller er sektor urskiven, der giver det yderst klassiske ur et sporty udseende. Under klokken 12 finder man gangreserveindikatoren, mens small seconds er at finde klokken seks.

Urskivens midte er tekstureret, så man får både et glat sunburst udseende og teksturen i midten. Timemarkørerne, der er skiftevis tal og en streg, er holdt i en frisk og sporty blå farve.

Billede: Moritz Grossmann.

Uret tikker ved hjælp af Moritz Grossmanns eget kaliber 100.2 manuelt optrukne urværk. Det tikker 18.000 gange i timen og har en gangreserve på 42 timer. En særlig detalje er den lille trykknap ved klokken fire – den anvendes til at resette sekunderne til klokken 12. Uret kommer påmonteret en læderrem.

Billede: Moritz Grossmann.

At der er tale om et eksklusivt ur indikerer prisen på 53.300 euro eller cirka 398.000 kr.

Man har vel lov til at drømme…

Se mere på Moritz Grossmanns hjemmeside.

Back to top button

Adblock Detected

Hej. Time & Crown er gratis, men vi vil gerne tjene lidt på annoncer, så slå gerne Ad Blocker fra. Tak!