Mido føjer “Midnight Green” til de sporty Multifort One Crown ure
Mido fortsætter med at udvide sin kollektion af Multifort ure med en ny model inden for One Crown, der er de klassiske hverdags sportsure. Den nye model kommer med en flot “Midnight Green” farve og med integreret gummirem.
Og der var en. Og der var to. Og der var et nyt Multifort One Crown fra Mido i en ny “Midnight Green” farve. Mido har med succes over de senere år lanceret først Multifort Two Crowns, der har en intern lynette og derfor to kroner, samt også det mere simple og “rene” One Crown, der har en krone.
Med den nye model i “Midnight Green” består Multifort One Crown nu af syv modeller. Der er både mulighed for gummirem og lænke, men det er først gang, at Mido føjer grøn til udvalget.

Den nye model med referencenummer M055.507.17.091.00 er i sin kompakte størrelse et velvalgt ur til at være et sporty hverdagsur. Uret måler således 38 mm x 40 mm på grund af korte og ottekantede urkasse.
Da uret ligeledes af en integreret gummirem (den kan afmonteres), der giver mulighed for en urkasse med meget korte horn, gør, at uret er meget kompakt.
Det er et ur, der er inspireret af 1970’ernes ikoner Nautilus og Royal Oak fra Patek Philippe og Audemars Piguet, mens den ottekantede lynette sender tankerne hen imod Girard-Perregaux Laureato.

Mido har udstyret urskiven med vertikale linker og minimal tekst, hvilket bidrager godt til at skabe et roligt, rent og stilfuldt ur. Uret har safirglas på begge sider, det holder 100 meter vandtæthed.
I uret sidder et Powermatic 80 automatisk schweizisk urværk med 80 timers gangreserve, og det er lykkedes Mido at holde tykkelsen nede på blot 9,9 mm.




Prisen på det nye Mido Multifort One Crown “Midnight Green” er 810 schweizerfranc svarende til cirka 6.300 kr.
Se mere på Midos hjemmeside.






